Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Jo, nu nøder Løjtnanten hende til at slaa Vin i. Den gamle
Frue dypper Sukkerbrød i Vinen. Jomfruen lægger selv Steg
paa Talerkenen for den gamle Ridtmester. Nu klinke de«.
Kornetten viftede med sit Tørklæde, og en Salve blev affyret.
»Nu rejser Ridtmesteren sig; alle Mandfolkene staa med
Glassene i Haanden; Generalinden bøjer sit Hoved; Jomfruen
nipper til Glasset«.
Vore Læsere kunne intet Nyt lære af Birthes
Bemærkninger; og de vide nu omtrent, hvorledes disse vare beskafne.
Naar ikke en eller anden paafaldende Bevægelse hos
Selskabet beskjeftigede hendes Opmærksomhed, dvælede denne med
en Blanding af Beundring og Misundelse ved de stadselige Damers
smagfulde Rejsedragter. Især maatte hun med en saadan Blanding
af Følelser mønstre den i Sandhed dejlige Comtesses Udvortes.
Denne forunderlige Forbindelse af Frihed og Ceremoniel, af
Fortrolighed og Ærbødighed hos Herrerne, især hos Kornetten,
gjorde et dybt Indtryk paa Pigen. Damen tabte en Handske;
Schlanbusch bukkede sig ned, førte den til sine Læber og
rakte hende den; hun tog den med et let Smil fra ham og
lagde den ved Siden af sig.
»Kragemaal er svært at forstaa!« sagde Ingeborg; men
Birthe hørte hverken denne eller et Dusin andre Talemaader,
hvorved Ternen gav sin Forundring Luft. At disse
Mennesker havde stjaalet Ild fra Himmelen og kopierede de Saliges
Liv, var den underlige Ide, der beskjeftigede Bondepigen. Et
saadant Mahomeds-Paradis ventede maaske ogsaa hende —
efter Døden. Her nede tilhørte det allerede disse Lykkens
Yndlinger. »Nu tænker han sagtens ikke mere paa mig;
dertil er han alt for lykkelig!« Neppe havde Birthe udtalt, førend
Kornetten sprang op fra sin Stol og ilede fra Pavillonen hen
imod sit Telt lige forbi Birthe og hendes Ledsagerinde. Han
hentede en Tegning, men standsede et Øjeblik foran Birthe.
»Jeg greb et Paaskud, kjære Pige, for at slippe et
Øjeblik bort fra den store Stads og spørge Dig, hvorledes Du
har det. Kjære Birthe, Du keder Dig nok forskrækkeligt;
men nu tænker jeg, det langvarige Maaltid faar Endec.
Birthe fik ikke Tid til at svare; Kornetten var allerede
med faa Spring inde i Pavillonen og rakte forbindtlig det
sammenrullede Papir til Comtessen. Birthe følte sig paa det
behageligste smigret ved den Opmærksomhed, hendes
elskværdige Ridder havde vist hende paa hendes Rivalindes Bekost-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
