Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
kjendegav mere end et Epitheton o mans. En behagelig,
varm Følelse rørte sig i min Sjæl, og jeg takkede med et
Udtryk af Hjertelighed, som maa have fundet Gjenklang hos
hende; thi hun blev mig synlig god fra det samme Øjeblik.
En Times Tid forløb næsten ved Bordet, hvor Katfen
serveredes. Jeg maatte tilstaa, at Tante Juliane i Virkeligheden
var en ganske anden Person, end den Juliane, jeg fra
Barnsben havde dannet mig en Ide om, der i Førstningen højligen
blev understøttet af Omstændighederne ved min Indtrædelse
og af det gammeldags Værelses Karakter. Kontrasten
imellem det moderne hos Frøkenen, hun viste sig nemlig som en
gammel Dame plejer i vore Cirkler, og Spisestuen vedblev at
mane mig, og jeg kunde ikke afholde mig fra at tale om det
Antike rundt om os.
»Ja nu, De taler derom, kan jeg ogsaa se det; men da
det for tredive Aar siden forekom mig saa gammeldags, som
det nu forekommer Dem, saa er det naturligt, at det ikke
mere falder mig saaledes ind. Det er overhoved en
Forestilling, som hører Ungdommen til, at Forandringen i Brugen er
saa betydelig«.
»Det vil jeg gjerne indrømme, Tante; thi en længere
Erfaring viser, at det, der til enhver Tid ansees for gammeldags,
atter med en Smule Modifikation kommer i Mode. Saaledes
med vor Klædedragt, saaledes ogsaa med vore Møbler«.
»Ogsaa det, imidlertid vilde jeg have sagt noget andet
med mit ’Betydelig’. Jeg mente nemlig, at Mennesket i sit
Indre bliver sig saa temmelig ligt til alle Tider. Under den
gammelfranske Skikkelse, hvori de Folk viste sig, der i min
Ungdom vare gammeldags, under den Form, som den Gang
var den moderne, og i de Dage, da Deres Ungdom blomstrer,
have Folk følt og tænkt omtrent paa samme Maade«.
»Jeg ved dog ikke, med Deres Tilladelse, om man kan
negte, at Tidsalderen har en mægtig Foranderlighed til Følge
i vore Begreber f. Ex. i politisk og religiøs Henseende«.
»Ja, men tror De ikke, den samme Menneskenatur
stikker frem, Tror De f. Ex. ikke, Taaren løb lige saa hed,
Brystet bevægede sig lige saa højt, da man nød Racines
Atha-lie eller Florians Stella, eller Ewalds Rolf Krake, som nu ved
Deres Tidsalders Digtere? Tror De ikke, den forsømte
Aftenbøn bragte en lige saadan Følelse af Uret over mine
Forældre, som en maaske noget mere fremtrædende Forseelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
