- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
166

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i66

,jeg i mine forud nærede Forestillinger havde gjort hende Uret,
eller var det den forbifarende Erindring om hendes udstandne
Lidelser? jeg ved ikke at forklare det; men mit Hjerte
pressede mig i Brystet, og jeg brast pludselig ud i en heftig Graad.

»Hvad er det! Hvad fejler Dem? Maaske en Følge af
Faldet! Min Gud, Fætter, sæt Dem ned! Inger, bring mine
Nervedraaber!« Der var en bekymret Omhyggelighed og dog
bag samme en vis rolig, kold Tilbagetrækken, som lod mig
ane, at hun ikke antog Faldet for Aarsagen til denne
Bevægelse. Jeg beroligede Tanten, viste Ingers Hjelp bort, bøjede
mig endnu en Gang med sømmelig Anstand og satte mig
bortgaaende ind i den Hinkendes Rolle.

Nogle Uger vare henrundne, i hvilke Afvexlingen af
Forretninger, Aftenunderholdninger i fremmede, men gjestmilde
Kredse og Rejser havde sysselsat mig ved lutter momentane
Indtrykke. Paa Hjemrejsen kjørte jeg atter igjennem Sund og
kom i Høstaftenens Skumring til Gjestgiverstedet. Min
Medkommissær havde valgt en anden Vej, og jeg var saaledes aldeles
min egen Herre. Det var min Hensigt næste Morgen at
gjøre Tanten min Opvartning og at lade det komme an paa
hendes Modtagelse, om jeg strax eller først ud paa Dagen
skulde fortsætte min Rejse til de kjære Mennesker, hvis Savn
med hvert Øjeblik blev føleligere for mit Hjerte. Men neppe
var jeg kommen op paa Gjesteværelset, førend man bragte
mig et Brev, der, som Vertinden sagde, havde ligget en hel
Uge og ventet efter min Ankomst. »Fra Moder og Constance!»
udbrød jeg glad og rev Seglet op uden at kaste Øje paa
Udskriften. Jeg havde taget fejl. Brevet var fra Frøken Juliane
og lød saaledes:

»Højstærede, kjære Hr. Fætter 1 Hvis De ikke anser min
Anmodning paatrængende og dens Opfyldelse besværlig, ønsker
jeg, at De vil tage til Takke med mit Hus under Deres
Ophold her i Byen. Deres Deltagelse har paa det behageligste
bevæget mig og bragt mig til at ønske endnu at knytte min
Interesse til Mennesker udenfor mig. Ikke skal dette mit Ønske
imidlertid lægge noget Baand paa Dem. Saa gjerne jeg vilde
forlænge Deres Ophold her til flere Dage, kan jeg dog ikke
vente, at De i den Grad vil opofre Deres Tid for et gammelt,
Dem ukjendt Menneske. De skal aldeles anse mit Hus som
et Gjestgiversted i denne Henseende. Men nogle Timer vil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free