Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i68
Inspektør Dahl sad i sin Dagligstue med Benene overkors
og lod sit Blik hvile paa to unge Piger, der havde sin Plads
ved et lidet Sybord i Nærheden af Vinduet. Den ene af dem
var min Moder, fra hvem jeg har denne Scene; den anden
var Inspektørens eneste Datter, Ursula, eller, som hun plejede
at kaldes, Aasille. Paa hans Knæ laa en opslagen Bog, hvis
Indhold tydelig krydsede indenfor den furede Pande, imedens
det udvortes Øje dvælede paa de smukke, netop voxne Piger,
der vexlede mangt et halvt højt Ord og tilkastede hinanden
mangt et skjemtsomt Smil.
»Ursula, mon enfantl quelle fut la réponse de mons.
le pasteur Pn
»Han lovede at komuie«, svarede Aasille kort og med
et af disse Træk om Munden, som klæde unge Mennesker og
især en ung Pige saa ilde. Rigtignok vidste hun megel vel,
at Faderen ikke fra sin Plads kunde se den uartige Grimace.
Inspektøren blev imidlertid misfornøjet med Svaret; det
saa min Moder tydelig; han rejste sig, gik et Par Gange op
og ned ad Gulvet og blev derpaa venlig staaende foran hende.
» Que vous etes diligeante aujourdhui, mapetite niéceh
»Ok, mon cher oncle! vous etes tres bon«, svarede min
Moder stammende, idet en mørkerød Purpurstrøm flød over
hendes Ansigt og Hals. Hun havde første Gang i sit just
ikke lange Liv prøvet paa at tale Fransk, og hendes
Beholdning af Ord var virkelig ogsaa næsten udtømt.
»Du er en liden god Pige!» sagde Inspektøren og
klappede den blussende Kind. «Saaledes skulle I være, Børn,
saaledes I Ingen Prætensioner, men heller ingen Særhed.
Ursula, Du kan meget godt Fransk og kunde inden en Maaned
parlere, naar Du kun vilde. Men Jomfru Ursula vil ikke
glæde sin Fader. Karen har jo neppe lært et Par hundrede
Vokabler, og hun giver mig strax Svar for at gjøre din
Uret god«.
Kontorbetjenten kom ind med nogle Papirer; Inspektøren
løb dem igjennem og skrev under.
»Ja, ved Gud var det at gjøre min Uret, som han
kalder det, god! Du er nu altid saa snil og føjelig, Karen. Hu!
hvor Du er falsk!«
»Falsk?« svarede min uskyldige Moder og blev lige saa
bleg, som hun før havde været rød. »Ak, kjære Ursula! Jeg
forsikrer Dig, det var saa ganske uden Hensigt — jeg vidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
