Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i183
ikke selv, hvorfor — men det kom saaledes af sig selv!«
Min Moders Øjne løb over; Taarerne trillede ned over
hendes Fingre og paa Sytøjet.
»Tys! Vær da ikke saa barnagtig 1 Saa var det
Dumhed i det mindste; det maa Du tilstaa«.
»Jeg ved ikke, hvorfor Du vil kalde det Dumhed«,
svarede den sagtmodige Karen; »det var i det højeste Mangel
paa Overlæg«.
»Vil Du endelig have en anden Forklaring, -min bedste,
saa var det Forfængelighed; thi det er altid et Tegn paa
Forfængelighed at ville gjøre stor Figur med ganske lidet«. Min
Moder føled sig dybt krænket og bøjede sig taus over sit
Sytøj. Snart toge hendes Tanker en anden Retning; de
opsøgte det fattige, men fredsomme Hjem, fra hvilket hun ret
nødig havde løsrevet sig for at tilbringe nogle Uger i
Onkelens Hus. Hans venlige Omgang, den Overflod, der herskede
i den rige Mands Hus, de Fornøjelser, Egnen gav Anledning
til at nyde, kunde kun ufuldkomment give den fromme, bløde
Pige Erstatning for det elskede Hjem; thi Ursulas Egoisme
og skaanselløse Heftighed forbitrede hendes Omgivelser enhver
Nydelse. Udfald, som det ovenfor beskrevne, vare aldeles
ikke sjeldne, imidlertid havde dette efterladt en mere end
almindelig Bitterhed hos min Moder. Hendes Længsel efter at
komme ud fra et Sted, hvor hun hver Time paa Dagen var
udsat for en andens mørke Luner, gik lidt efter lidt over til
den I faste Beslutning at forkorte Opholdet til Dage i Stedet for
Maaneder.
Udførelsen var imidlertid ikke saa let. Ursula vilde nødig
undvære den eneste, hun kunde kalde Veninde; thi Byens unge
Piger kunde lige saa lidet lide hende som hun dem. Og
hvad nu Inspektøren angik, saa ansaa han den elskværdige
Karens Ophold hver Sommer i hans Hus som en Livsnydelse
for ham selv og et vigtigt Gode for Ursula.
Inspektør Dahl var en retskaffen og i Grunden ogsaa en
meget fornuftig Mand; men en besynderlig Lyst til netop mest
at beskjeftige sig med det, der laa længst udenfor hans Sfære,
havde tidlig givet ham et noget adspredt og forkert Væsen,
som med Aarene antog Farve af Pedanteri og undertiden
Affektation. Skjønt han var bestemt fra Ungdommen af til
Handelen, gav han sig tidlig ifærd med de døde Sprog og den
klassiske Literatur. Da hans Formynder troede at burde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
