Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
igo
et vist Alvor, der rimeligvis ikke vilde bidrage til at gjøre
deres Cirkel muntrere. Imidlertid var det dog et nyt Individ,
hvis Tilkomst maatte bringe et nyt Farvespil i det ensformige
Liv, de førte. Naar hun var oprømt, frittede hun ofte
Kusinen om hans Udseende og Væsen, og Juliane smilede gjerne
hovedrystende over det poetiske Udkast, Aasille forelagde
hende til den unge Sømands Person.
Endelig indfandt han sig. Loft var en kraftfuld Yngling,
hvis brændende Øjne straalede af Livsfylde og Lidenskab.
En let Skygge af Bakkenbart omgav de trinde, rødmossede
Kinder. Han var lidt under Middelstørrelse, men den brede
Skulderbygning gav ham Udseende af at være noget ældre,
end han virkelig var. Loft havde tilegnet sig det ugenerede
undertiden lidt upolerede, men trohjertige Væsen, som plejer
at karakterisere Søofficeren.
»Jeg kan godt lide det unge Menneske«, sagde Inspek
tøren strax efter hans Ankomst til Tanning; »men det
forekommer mig, som om han umulig kan passe for vor Juliane.
Han er desuden meget yngre end hun. Nu vel! deres
Hjerter have jo fundet hinanden, og saa falder Resten af sig selv«.
Tanning glædede sig ved Synet af den muntre, sunde Mand
og satte sig for ret at holde af ham. Ursula blev behagelig
overrasket ved at finde ham saa forskjellig fra det Billede,
hun af Julianes rolige, for det meste afmaalte Væsen havde
abstraheret sig i Tankerne.
»Naa, Ursula«, sagde Frøken Dahl venlig, da Selskabet
den første Aften havde lejret sig om Thebordet, »svarer
Kristian til dit Luftbillede? Du maa vide, min Ven, at Kusine
har havt den Godhed at udkaste sig dit Kontrafej for længe
siden«.
»Jeg tvivler ikke paa«, svarede Loft, »at min rare
Juliane har laant Dem en hel Del prægtige Farver at male med«.
»Det kan jeg slet ikke sige«, svarede Juliane med let Lune.
»Ja, da burde Du dog, min Skat. Men des bedre, for
ellers vilde jeg falde for stærkt igjennem. Det har Du maaske
betænkt«.
»Deres Beskedenhed, Hr. Løjtnant, fortjener, at jeg
til-staar Dem, hvad jeg ikke ellers havde gjort saa let: De staar
slet ikke tilbage for mit Udkast«.
»Se, det var jo allerede meget. Thi jeg kan begribe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
