Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I9I
at De ikke kunde have de værste Tanker om Frøken Julianes
Allerkjæreste. Hun har Smag, hun«.
»Men jeg kan just ikke rose din Smag, hvad Anledningen
angaar til at berømme min«.
»Ja saa! Og jeg griber enhver Anledning til at rose Dig,
om jeg saa bliver nødt til at exponere mig selv. Men
saaledes lønnes min Fromhed«.
Juliane kunde nu engang ikke lide dette Slags Plaisanteri
og gav derfor Samtalen en alvorligere Vending, idet hun
indblandede Onkelen og Presten i deres Underholdning.
»Sølivet har en meget tiltrækkende Yderside i det mindste«,
faldt Prestens Ord i Samtalens Løb. »Naar jeg ser en Sejler
for fulde Sejl, overkommer mig stundom en sand Længsel
efter at lade mig bære af den stolte Søfugl«.
»Ja, min Salighed, er det noget andet, Prest, end at
kommandere i en gammel, raadden Kirke. Om Forladelse!
jeg mente ikke noget ondt dermed«.
»Nej, hvor kan De tro, man vilde mistænke Dem for
overhoved at mene noget med deslige Ord«.
»Snertet var vel anbragt, min gode, kjære Hr. Løjtnant!«
sagde Inspektøren leende. »Men lad nu være med Repliker og
Dupliker; thi uagtet jeg godt kan lide en Smule Ordstrid i
al Venskabelighed, ønskede jeg dog den klareste Fredshimmel
i Aften, da der skal saluteres med tre Gange tre for Fætter
Loft«.
Døren gik op, og en gammel Hebe traadte ind med den
rygende Mugge.
»Om Forladelse, Hr. Kommandant! Men naar det saa
skal være, saa vil De tillade mig, at jeg som en velbefaren
Mand iagttager min Skyldighed og fyrer først«. I det samme
greb Løjtnanten et Glas, fyldte det og stillede sig ved Døren.
»Salut for Fæstningen! — Nummer en: Julianes Onkel!
Nummer to: Julianes Kusine! Nummer tre: min Juliane!«
»Bravo! Hr. Admiral! det kan jeg lide. Men ifølge Skik
og Brug kan De ikke vente stort mere af en hel Fæstning,
end et for tre. Hr. Pastor! mine Damer, De ville behage at
betjene Deres Kanoner. Vi give en Salve til Ære for den vakre
Orlogsmand. Løjtnant Loft! Velkommen! gid De maa finde
en hyggelig Ankerplads under vore Kanoner«.
Den saaledes begyndte Aften henflød i ublandet Munterhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
