Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjære Læser! Jeg vil ikke forsøge paa at beskrive den
rørende Gjensynsscene, hvori Alderdommens højtidelige Alvor
blandede sig med de endnu ungdommelige Hjerters Varme.
Snart sad den høj værdige Prest i Lænestolen midt
imellem sine ædle Veninder; Constance gik grædende og smilende
omkring i Stuen og fremsatte Aftensmaden; jeg havde
afskediget Skydsen og givet Ordre til hans Natteleje, og i
ærbødig Taushed iagttog jeg de tre elskværdige Gamles salige
Smil og hjertelige Meddelelser. Constance løste Lakket fra en
Flaske Hochheimer og bøjede sig med barnlig Ømhed for de
lykkelige Gamle.
»Ja, ja, Du søde Pigel i Aften maa jeg gjøre en
Undtagelse ; i Aften taaler jeg baade Steg og Vin. Juliane,
Karen! Saa vilde den algode Gud skjænke os endnu en
saadan Aften!«
De gamle Aars Ejendom, den stille Fred, havde
efterhaanden udbredt en roligere Tilfredshed paa alles Aasyn, i alles
Hjerter. Endnu forestod der Tanning en stor og behagelig
Overraskelse- Kun et Par Gange havde han nævnt Ursulas
Navn og syntes at undgaa med noget Ord at berøre den
smertelige Erindring om den Ulykkelige, hvis Skjæbne havde
virket saa forstyrrende paa dem alle. Juliane gav os et
betydningsfuldt Vink, og ingen ilede med at bringe den gamle,
stærkt rystede Mand en Efterretning, som, i hvor glædelig den
maatte blive ham, dog syntes for stærkt at maatte bevæge de
svage Nerver. Først da Bordet var afdækket, da Tanning
havde erholdt Rolighed nok til at tænde sin Aftenpibe og
havde ombyttet den spillende Drue med sin Yndlingsdrik, et
Glas tyndt 01, først da et Par muntre Spørsmaale om de unge
Børns Kjærester gave tilkjende, at hans første Spænding var
forbi: tog Juliane det gamle Brev frem af Skabet og meddelte
ham, hvad vi vide om Ursulas Flugt. Med foldede Hænder
og taarefyldte øjne hørte han til. Lidt efter lidt forsvandt
Forbauselsens og Overraskelsens Træk i det ædle
Apostel-Aasyn, og en overjordisk Fryd skinnede af de mod Himlen
hævede Øjne.
»Naa, i Sandhed! Denne er en Dag, rig paa Glæde,
rig paa Velsignelse. Men at jeg ikke skal være den eneste,
som modtager glade Nyheder, saa hører nu, mine Elskelige,
ogsaa af min Mund en mærkelig Efterretning. Siden Ursula
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
