Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
altsaa blev i Live, saa er det ogsaa vist, at jeg med disse mine
Øjne har seet hende for femten Aar siden«.
»Hvorledes?« raabte vi alle paa een Gang: »De vidste
altsaa?–«
»Nej, jeg vidste ikke, men nu veed jeg«, afbrød han
venlig. »I Sommer var det femten Aar, siden jeg forlod
Færøerne for at tiltræde et Kald i Danmark, hvor jeg nu er
Amtsprovst. Da der just gik en Skibslejlighed til England,
valgte jeg den, og gik siden fra London til min nye
Bestemmelse. Som jeg nu levede hel ensom i den store Verdensstad,
faldt det mig en Aften ind at besøge et af de berømteste
Theatre. Mine Øjne faldt tilfældigvis paa en Loge, lige over
for den Plads, hvorpaa jeg sad I samme blev jeg var en
elegant Dame af Midalder og ved hendes Side et
overordentlig smukt ungt Fruentimmer, hvis Ansigt havde en forbausende
Lighed med min tabte Ursula. Det var mig umuligt at vende
Øjnene fra Pigen; hendes Haar, hendes Smil, selv
hendes Armbevægelser • gav mig en tro Kopi af Ursula. Meget
bevæget rejste jeg mig i Vejret, og glemte Stykket og alle
Omgivelser. Damen maa have bemærket min Stirren; thi hun
vendte sig til Ladyen og pegede hen imod min Plads. Nu
rakte denne sig ogsaa frem og slog et Slør til Side, som havde
hindret mig i forhen at se hendes Ansigt. Hun var en meget
før Kone, og hendes Træk viste tydelig, at hun var Pigens
Moder. Imidlertid fandt jeg ikke her en saa paafaldende
Lighed, naturligvis fordi Datteren havde indtaget Moderens Alder
i de Aar, da jeg kjendte Ursula. Thi nu ved jeg med
Vished, at det var hende. Neppe havde hun seet mig, førend
hun hastig lod Sløret falde og trak sig tilbage. Jeg spurgte
forbauset en Nabo, hvem disse Damer vare, idet just en før
Søofficer viste sig i Logens Baggrund«.
»Kommodore Lafts Gemalinde og Datter«, lød Svaret.
»Laft?« gjentog jeg. Den fremmede Udtale skuffede mig.
Desuden, hvor kunde jeg tænke mig Muligheden af denne
Forvandling? Vel søgte jeg næste Dag at indhente
Underretning om denne Lady Laft; men man kunde ingen Oplysning
give mig, og snart gyngede jeg paa Nordsøen med mangen
gjenopvakt Erindring, og ofte dvælede jeg ved Tanken om
det besynderlige Naturspil, der saa tydelig afkopierede de
skjønne Former. Altsaa, dyrebare Veninder, vor Ursula. levede
i Velstand og Ære, endnu for femten Aar siden, og saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
