Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
Lidt førend vi skulde gaa tilbords, raslede Bruden mig forbi
i sin nysselige Silkekjole og hviskede mig sagte i Øret:
»Endelig har min Fader havt Bud efter os? O, Gud!
Nu vil jeg først kunne glæde mig«.
Jeg fulgte med et ret hjerteligt Blik den gode Datter, der
ilsomt drog sin alvorlige Brudgom ud med sig.
»Jeg har et Nys om, at Agenten vil overraske os ved
Aftensbordet!« sagde en af Selskabet til mig. Det havde jeg
ogsaa halvt om halvt formodet af Grillefængeren. Men inden
vi tænkte derpaa, bleve Dørene oprevne, og man kaldte os
tilbords. Brudeparret stod allerede bag sine Pladse. Tomine
bleg og med voldsom neddæmpet Bevægelse, Plöck ængstlig
beskjæftiget med hende.
»Hun har fundet ham svagere, end hun havde tænkt,
Stakkel!« sagde min Nabo.
»Kan tænke, at denne Scene maa have rystet den gamle,
svage Mandl« mente en Anden.
»Men han vil kornme ned, det ved jeg«, forsikrede en
Tredie; «ser De, hans Plads staar aaben ved Brudens Side«.
Den unge Løchting overtog uanmodet en Ceremonimesters
Forretning, og snart vendte et, om ogsaa tvungent, Smil tilbage
paa Brudens Ansigt, et Signal til, at Munterheden skulde
gjøre sin Ret gjeldende. En Lejlighedspoet iblandt
Kontorpersonalet havde betænkt Parret med en Vise, og den blev
skraalet i en skjøn Disharmoni; da jeg ikke kan synge,
forsøgte jeg at knirke en Stemme med mine nye Støvler.
Kransekagen — fik vi ikke smage, kjære Læser, ligesaalidt som
Creme, Konfektyrer og Kapsvinen. Thi et afskyeligt: »Brand!«
lød pludselig under Vinduerne og rev alle op fra Bordet.
Vandkar, Skraalen, Kommando, Piber! et skrækkeligt
Hurlumhej. Og da nu Vinduet blev revet op, tonede det med tyve
Stemmer fra Gaden, mødt af de indstyrtende Tjenere i Salen:
»her i Huset! I Baggaarden! Bryggerhus-Skorstenen!«
»Til Kontoret!« raabte Bogholderen fattet og ilede ud.
Tomine, Madame Plöck og de øvrige Damer daanede eller
omringede de daanede, det ved jeg ikke. Gjesterne fore ud
af Værelserne og til Gaardsrummet. Tjenerne huskede ikke
engang paa at forsyne sig af de bugnende Fade. Men jeg
tog uden lang Betænkning mit Parti. Ikke havde jeg for
intet vemodig og nysgjerrig tænkt den hele Aften paa den
underlige Gamle, som midt i denne Tummel sad udeltagende,
i7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
