Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2öo
eller maaske dog deltagende, ved sin ensomme Lampe. Han
var nu min eneste Tanke, og idet jeg stødte Alt afvejen til højre
og venstre, for jeg op igjennem Trappen og den lange Gang,
der tilstrækkelig oplystes af den blodrøde Flamme fra
Bryggerhus-Skorstenen. Ubekjendt med Terrænet, kunde jeg dog
i den ikke meget sammensatte Bygning let slutte mig til, hvor
Agentens Værelse maatte være. Den tilsluttede Dør sprængte
jeg op ved et eneste Tryk. Derved kom jeg kun ind i en
mørk Forstue, hvor jeg snublede over alskens Skramleri. Døren
foran mig maatte føre ind til den Gamle. Den var lukket
Jeg raabte. Uden at jeg tydelig kunde høre, hvad der blev
sagt, lød det dog som et Svar indenfra.
»Hr. Agent! Luk Døren op! —«
»Strax, strax!« fik jeg til Svar. Men derved blev det.
»For Guds Skyld, Hr. Agent!«
Virkelig syntes Faren at stige betydelig; i det mindste
slog Luen vildt hen over Taget fra den voldsomt brændende
Bryggerhus-Skorsten. Vistnok kunde jeg gaaet tilbage og
tilkaldt nogen af Husets Folk; men hvo besinder sig just paa
det lemfældigste Middel i Farens Stund? Jeg angreb, uden
at tænke paa at skaane den svage Olding, hans vel laasede
Dør med en Sperre, som just mødte min Haand, da jeg vendte
mig efter et Angrebsvaaben. Den gjorde kun kort Modstand,
og nu stod jeg da der i Værelset, der til min Forbauselse var
ligesaa mørkt som koldt.
»Her kan Manden da umuligt være!« Lysningen fra
Gaarden, der faldt ind igjennem de to efter hinanden opslagne
Døre, var tilstrækkelig til at vise mig Gjenstandene i
Kammeret. En Topseng med rødt Damaskes Betræk skinnede
underlig og ligesom glødende i det sparsomt indladte Ildskjær.
Der maatte jeg da søge Staklen, der syntes forglemt paa den
travle Glædesdag af Guder og Mennesker. Jeg rev Gardinet
tilside! Jo rigtignok sad han der tvers over Sengen, i sin
rudede Sloprok og hvide Nathue, rolig foroverbøjet og saa ikke
engang op, da jeg greb ham i Armen. Jeg fik ikke Tid til
at tale eller høre; thi et Skraal ude fra Gaden bragte mig
paa den Tro, at ogsaa Hovedbygningen var antændt og at
Loftet maaske i næste Minut vilde styrte ind over mig. Saa
greb jeg da den lette Byrde paa Armen og skyndte mig ud
igjennem begge Døre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
