Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
Bemærkninger. Hedebrandt var en høj, anseelig Mand, der
maaske i sine unge Dage maatte have seet vel ud. Men som
han stod der imod sine Treds med den mørke, foldede Pande,
med de matte, dybt liggende øjne under buskede, graalige
Øjenbryn, med den vandkolde, blege, foldede Ansigtshud,
med de lange, magre Hænder, med de krumbøjede, blege
Negle og med den truende, stramme Holdning, indgød
han enhver anden Følelse end Velvilje og Fortrolighed.
Man fortalte, at han var bleven miskjendt og tilsidesat i sin
militære Løbebane, — at han ved paa Tjenestens Bekostning
at have reddet sin frugtsommelige Bruds Ære, idet han
forlod Lejren uden Tilladelse under det ubetydelige Felttog
1788 for at egte hende, havde paadraget sig en Afsked i
Unaade, — at han siden havde høstet liden huslig Løn for
sit uhyre Offer af Pligt imod Pligt. Noget vist var
Krøniken dog ej i Besiddelse af, og den i sig selv indesluttede
Enkemand havde ingen Tilbøjelighed til at oplyse den
yngre Slægt om de ældre Forholde. En fornem Kulde
stødte enhver Fremmed og Ligemand fra ham, og en
tyrannisk, mistroisk Behandling fjernede enhver af hans
Undergivende. Det eneste Væsen, han syntes at have Godhed, og
i hendes voxne Aar nogen Agtelse for, var hans Datter
Henriette, der ved Siden af kvindelig Ungdomsynde havde arvet
ikke lidet af Faderens Ejendommelighed. Henriettes ranke,
ædle Figur, hendes behagelige Sprog, hendes talende Øje
tiltrak sig den Fremmedes Opmærksomhed og Interesse. Det
ildrøde Haar, der i rige Lokker krøllede sig om den fine Hud
og rullede ned over en skjønt dannet Nakke, gjorde intet
ubehageligt Indtryk paa Iagttageren. Snarere stødtes han ved
den ofte ukvindelige Lidenskabelighed, hvormed hun udbredte
sig over enhver Gjenstand, og over det bitre Smil, der saa
ofte ledsagede hendes for det meste treffende Bemærkninger.
Med punktlig Nøjagtighed besørgede hun sin Faders
Hus-væsen, og en mere i naturlig Sands grundet, end ved udvortes
Dannelsesmidler udviklet Takt for det Passende og Smagfulde
hævede Frøken Hedebrandt til et Mønster for By og Bygd i
at føre et Hus og at omgaaes Høje og Låve. Henriette var
omtrent sine syv og tyve Aar og havde tildels efter Faderens
Vilje afslaaet et Par anstændige Tilbud, da følgende Samtale
forefaldt imellem Fader og Datter ved Morgen-Theen.
»Man morede sig, lod det til, igaar hos Prestens; eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
