Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
skulde hun ønske at tale med mig — saa skal jeg ikke negte
hende den sidste Begjæring. Maaske Du vil se engang op
til Mennesket«.
Da Henriette var gaaen, rev Hedebrandt sin Frak op,
løste paa Halstørklædet og drog Vejret, som man drager det
paa en kvalm Sommerdag. »Det skal blive en Lettelse at vide
den gamle, visne Hex ned i Jorden. Saa behøver jeg ikke
at gjøre flere Komplimenter for den Kjeltring, der har havt
en sovende Talisman i hende. Hal Længe nok kan hun bede
Henriette om at føre mig op til hende. Dertil er Henriette alt
for meget paa det Rene med, hvad der skal gjøres. Jeg
stakkels Faarehoved, som har ladet mig bedrage af en gammel
Kone og nu daglig bedrages af en forstilt Datter; ikke sandt ?
Jo, jo! I ere kloge Folk —« Den vistnok ikke lykkelige
Mand slog en kold Latter op og fløjtede de første Takter af
en gammel Marsch.
Henriette sad den næste Formiddag i sit Kammer,
beskjeftiget med et ubetydeligt Haandarbejde. Døren stod aaben
til en indpanelet Trappe, som førte op til Kvistkammeret, der
var afpanelet, saa at dets inderste Halvdel udgjorde den gamle
Kones Opholdssted. Da ogsaa den i Panelet anbragte
Glasdør stod aaben, kunde Henriette høre Malenes Hosten,
Bevægelser og Ringen, og med ængstelig Opmærksomhed lyttede
hun og opfyldte ethvert af den Syges Ønsker, saa godt det
lod sig gjøre, idet hun hvert Øjeblik løb op og ned ad den
lille Trappe.
»At hun skulde have overstaaet denne Nat, havde jeg
aldrig troet. Det er tungt at vente, og vente saaledes. Ak,
hvor roligt, hvor fredeligt, naar hun hviler sit trætte Hjerte!
Stakkels gamle — —«
Et Par høje Mandsstemmer lode sig høre ude paa
Gaarden. »Der er Bolten! O, hvorfor er det ikke forbi med
hende, eller hvorfor kunde han ikke biet en Dag?« I Hast
ordnede Henriette sit Haar og traadte ud for at byde sin
Kjæreste velkommen. Endnu stod han og hendes Fader under
en Blanding af ceremoniel Formelighed og velvillig Glæde ved
Indgangsdøren og sagde hinanden smukke Ting.
»Er De ikke frisk, min bedste Frøken Henriette?« sagde
Bolten bekymret efter Velkomsthaandtaget.
»Hun har vaaget over et gammelt Indlæg, som hun hol-
23*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
