Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
der meget af, kjære Hr. Pastor; hun har virkelig anstrengt sig
over Evne. Er hun død, min Datter?«
Oberstløjtnanten maatte have været vis i sin Sag, at
det forholdt sig saaledes; og han vilde høre de behagelige Ord.
Henriette havde vel ikke, efter hvad vi vide, Grund til
at bringe det Svar, hendes Fader ventede; men da hun ved
at se hen paa Bolten blev en underlig Forandring var i hans
Ansigt, — en pludselig Ildrødme og Opmærksomheden
udtrykt saa at sige i enhver Muskels Stramning: da truede
Besindelsen at forlade hende; hun troede sig helt eller halvt
forraadt ; hun lænede sig tilbage til Væggen og sagde noget
usikkert : »Ja, min Fader!«
>Saa sørg for alt paa bedste Maade og saa snart ske kan.
Det vil maaske blive Deres første prestelige Forretning, Hr.
Pastor, at anbefale Jorden at hvile let over gamle Malenes
skjøre Ben. Men jeg beder om Forladelse, vi blive staaende«.
Forfriskninger bleve indbragte, Oberstløjtnanten var i et
for-treffeligt Lune, men hverken Bolten eller Henriette kunde gribe
ind i Tonen. Ret tilpas kom et Par Fremmede til;
Hedebrandt bad dem blive, og Henriette, som vel ikke var belavet
paa Middagsgjester, fik travlt.
Høsten havde allerede indfundet sig, og da Himlen var
overtrukken med Skyer, gik Dagen snart over i Skumring.
Neppe var Kaffeen nydt, førend man man maatte ty til
Talglysene. En ny Situation ordnede sig derved. Henriette rejste
sig fra den tvungne Underholdning ved Kaffebordet og lod
til at ville se til sit Kjøkken. Bolten trak sig saa smaat hen
til Vinduet og smuttede ud igjennem en Dør. Uagtet
Oberstløjtnanten i sin Tid havde bestemt Forlovelsen og Kongebrev
til samme Datum, syntes han dog nok at ville unde de to
Unge en fortroligere Samtale, meget muligt ogsaa, at han
troede, det var paa Tiden at optø noget af deres alt for stive
Forhold. Han drog derfor de fremmede Herrer ind i en
ivrig politisk Diskurs, fik et Europakart frem og lod Armeer
og Armader bevæge sig.
Det var rigtignok ikke Tilfældet, at den unge Prest
opsøgte sin Kjæreste, Egentlig søgte han Luft og Ensomhed,
og listede sig derfor hen over Gangen og om Hjørnet, hvor
han vilde gaa ud paa Landevejen. Hun skulde altsaa være
død! Død til Henriettes store Glæde formodentlig 1 — Men
om hun nu ikke var død? Den Tone, hvormed Henriette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
