Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357*
besvarede Faderens Spørgsmaal! Om han altsaa endnu kunde
og skulde indfri sit Løfte til den Døende? Resultatet af
Boltens Spørgsmaal og Udraab var den øjeblikkelig iverksatte
Beslutning at klavre op den samme Vej som første Gang og fra
Loftet om muligt at skaffe sig Vished, om Malene levede eller var
død. Begunstiget af Mørket stod han allerede ’inde paa Loftet.
Men her var han ogsaa forladt af ethvert ledende Skjær og
opgav allerede Haabet om at arbejde sig frem over
Tværbjælker og under Skraaspærrer, imellem Stoleben og
Sengestolper; han tænkte at søge tilbage til Loftslugen, hvis
dæmrende Lysning syntes advarende at kalde ham fra et urimeligt
Foretagende: da med Et en blinkende Stjerne spillede ham i
Møde fra Loftets fjerneste Ende. Neppe havde han atter
stillet sin Kurs, førend Stjernen gik ud. Dog den slukkedes og
tændtes momentant, og det blev ham begribeligt, at en
Gjenstand af og til stilledes imellem Lyset og ham. — Endelig
havde han det firkantede Hul lige foran sig og saa med større
Tydelighed, end første Gang, alle Gjenstande; en Lampe
oplyste nemlig tilstrækkelig det lille Rum. Den stod paa et
lidet Bord foran Sengen. Malene var oppe og sad halv med
Ryggen imod Bolten ved Bordet, beskeftiget med at føre en
Kop til Munden. Hendes Haand skjælvede stærkt og Hovedet
rystede. En kort Stønnen tilkjendegav mere Svaghed end
Smerte.
Endnu stod den gode Kapellan ubevægelig paa sin mørke
Post og glemte sig selv og hvad han vilde, af Forbauselse
over denne Bekræftelse paa sin Mistanke, da et hurtigt
Fodtrin lod sig høre udenfor og Glasdøren med Heftighed blev
reven op, Henriette for frem i Døren med hævede Arme og
med et Udtryk af Lidenskab og Fortvivlelse, der bragte
Boltens Blod til at standse.
»Men hvad skal dette betyde! Lever Du da virkelig op
igjen, Bedstemoder! Hvor længe skal det vare?«
»Ak Herre Gud, mit Barn! Jeg kan jo ikke dø, førend
vor Herre kalder mig. Du faar drages med mig. Sengen
matter mig, Du. Jeg er bedre, naar jeg er oppe«.
»Ja jeg kan se det. Men Du skal ligge. Hvad er det,
Du drikker?«
»Aa, det er min egen Medicin, Barnet mit. Det er en
liden Draabe Vin i den tynde Suppe. Den Vin, den giver
mig Kræfter«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
