- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
372

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86*

ærede Permission«. Fra den næste Vinter af fik han stedse
mere og mere at tage vare; da behøvedes Mænd og Koner,
Heste og Hunde af Papir, Korthuse, Toppe, Vogne, Kegler
og deslige. »Hvor er Vilhelm?« hed det, eller: »har Du seet
Constance?« og Svaret var gjerne det beroligende: »inde hos
Vagtmesteren«, eller »ude med Vagtmesteren«.

Han blev blidere, frommere, ja han vænnede sig, som
han selv sagde, for Børnenes Skyld fra at bande. Han
overlevede længe den stedse sygelige Sekretær, og da han endelig
pillede af, græd Boltens Børn bitterlig, og Forældrene vare
vemodig stemte.

Vagtmesterens Ankomst og Optagelse i de gode
Prestefolks Hus var iøvrig en meget vigtig Begivenhed i deres Liv.
Thi ved ham fik de en Oplysning, som ingen anden,
Oberstløjtnant Hedebrandt undtagen, kunde have givet dem.

Kathrine var lige saa lidt Oberstløjtnantens, som hun var
Vagtmesterens Datter. Den døende Kaptejn tog det Løfte af
sin Broder, at ægte jo før jo heller hans frugtsommelige
Kjæreste ; og Majoren, der af flere Grunde ikke vilde eller kunde
afslaa den Døendes Besværgelse, var for meget Mand af
Etaten til at svige sit Æresord, skjønt han ved at opfylde det
sveg en stakkels troskyldig Pige, der havde de billigste
Fordringer paa hans Haand. For at give Else en Art Erstatning,
og endnu mere for at kaste et Slør over Sammenhængen,
overtalte han den temmelig ryggesløse Vagtmester til at ægte
hende. Pigen lod sig resigneret overtale. Langt lettere var
det at blive enig med Frøkenen, hvem Angsten for den strenge
Fader og for sit gode Navn bragte til at forglemme den døde
Kjæreste og til at betragte den levende som en frelsende
Engel. Med en kold Fortvilelse udtraadte og indtraadte vor
Oberstløjtnant af og i Forholde, som nu Omstændighederne
medførte. Den stille, lidende Else, der opofrede sig for hans
Vilje, og den kun for sit Rygte bekymrede Sofie, der troede
ikke at kunne give ham Beviser nok paa sin Erkjendtlighed,
og som saa let havde glemt hans Broder, dannede en grel
Modsætning, som nedbrød hans Tilfredshed for bestandig.
Hertil kom nu især, at hans Afrejse fra Regimentet uden
Permission og det pludselige Giftermaal, som fandt Sted, inden
Gifte-Tilladelsen var indhentet, havde alvorligere Følger, end
han havde troet. Det var kun med Nød han opnaaede, hvad
der under saadanne Omstændigheder syntes heldigt nok: Af.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free