- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
405

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

405

Ingeborgs Formaning, at hun maatte aflede Samtalen fra Alt,
hvad der syntes at angribe ham, var hun ikke sen, inden der
kom en anden Gjenstand paa Bane. Jakob kom sig Dag for
Dag, kunde snart bevæge sig i Værelset ved Hjelp af Krykke
og udtrykte sig uden Vanskelighed. Men hans højre Arm var
og blev paralytisk. Tone havde sin inderligste Glæde af at
iagttage ethvert Skridt, han gik fremad imod den sunde
Tilstand, og med glad Overraskelse bemærkede hun, hvorledes
han, ligesom Slangen kaster Hams, ombyttede sin brogede
Hud og de ujevne Ansigtsfarver med et fint, skjønt Udvortes.
Endnu vare hans Øjne underløbne og vansirede Ansigtet; men
da han en Morgen havde udkjæmmet sine lyse Lokker og
med Svens Barberkniv studset bort de lette, lyse Dun paa
det ungdommelige Ansigt, rødmede Tone af Fornøjelse over
den smukke Yngling, der smilede hende i Møde. En
underlig Metamorfose var undergaaet med hans Sprog. At han var
Englænder, tvivlede ingen om, mere, fordi man vidste, at det
strandede Skib var engelsk, end fordi hans Udtryk vare det;
at han derimod blandede norske Ord i sit Engelsk og strax
røbede Bekjendtskab til det Norske, kunde vor uvidende
Bondefamilie ikke falde paa, men tog Pige for ligesaa godt Engelsk
som thou\ ja det faldt ikke engang Tone ind at undre sig
over, at hendes Engelskmand forstod Alt, hvad hun talte. Men
nu kom Forandringen; Dag for Dag blev hans Tungemaal
mere ligt det norske, ja inden Sneen havde afløst Høstbløden,
kunde Tone og Oline, der daglig omgikkes ham, kun af
Udtalen og enkelte Ord mærke, at han var Udlænding. Læseren
maa ikke tro at Jakob Lommer var noget overordentligt
Sprogingenium. Nej Aarsagen var ganske simpelt den, at
den unge Mand var indfødt Norsk og kun under sit
flere-aarige Ophold i England havde lagt Modersmaalet paa Hylden.
Da hans boglige Dannelse egentlig var temmelig ufuldstændig,
kom han uden at vide hvorledes, ligesom ved en umiddelbar
Erkjendelse, til Kundskab om sit Modersmaal. Med Jakobs
Tankegang og Selvbevidsthed stod det ikke nær saa vel til. Med
en vis Angst for sig selv grundede han ofte over, hvorledes
det egentlig havde sig med hans Person. Han havde ikke
Mod til at spørge om, hvorfra Tone vidste hans Navn, ja
han kunde ikke gjøre sig fortrolig med, at han dog vel maatte
være Matrosen Jakob Lommer, men antog oftere, at han var
en ganske anden Person. Omhyggelig undgik baade Tone

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free