Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4o6
og ifølge hendes Instruktion ogsaa Oline at omtale hans
Skibbrud og den ynkelige Tilstand, hvori han havde befundet sig,
da de gode Mennesker havde optaget ham imellem sig. Men
hvad han snart tilfulde erkjendte, var den blide, behagelige
Følelse af Kjærlighed og Taknemmelighed til den hulde
Skytsengel, hvis uendelige Omhu han skyldte sit Liv og sin
tilbagevendende Sundhed. Saaledes løb Aarets sidste Traad
af Tenen.
Juledag befandt Jakob sig usedvanlig vel og gjorde sit
Toilette, inden Tone traadte ind i sin hele Julepynt. Hun
inviterede ham ud i Stuen, som var paa det bedste fejet,
sand-strøet og pudset til hans Udtrædelse. Støttet paa Tones og
Drengen Pers Arme, humpede han ind i Stuen, hvor Mosters
Kubbestol var hensat foran et Bord til hans Afbenyttelse.
Oline lod sig nøje med en mindre Stol i Nærheden af
Kakkelovnen. Postillen var opslagen, og Tone tog Plads foran
den. Sven foldede Hænderne og satte sig i Låve til at høre.
Kun Per anbefalede sig for, sagde han, at gaa ud paa
Skejseisen. Det faldt ikke vor ærlige Forelæserinde ind at spørge
deres Gjest, om han fandt Behag i denne
Morgenunderholdning. Den maatte jo være ham kjær, mente hun, og erstatte
ham det Savn, ogsaa hun for hans Skyld havde underkastet
sig, nemlig af den offentlige Gudsdyrkelse paa en saa
højtidelig Dag, ikke at tale’om Synet af den festlige Slæderække og
den interessante Ofring af Gaardmænd og Unggutter, anførte
af Lensmanden, og af Matroserne, anførte af gamle
Skipperborger Hals. Et Surrogat for denne Festnydelse blev da
Andagtsøvelsen om Bordet i en Stue, der i det mindste i
Tones og Olines Øjne viste sig i en meget fordelagtig
Skikkelse, nu da den var renstøvet og dekoreret med store,
brogede Tavler imellem Vinduerne, som Sven havde restaureret
ved at indsætte et Par Træruder i de sønderbrudtes Sted, og
som Tone derpaa havde prydet med et smalt Gardin. Hvad
Besiddelsen angaar af en mild, lun og ren Luft turde denne
tarvelige Stue imidlertid maale sig med den festlige Sal; doger
det sandt, hverken Eau de Cologne eller Eau de Hongrie eller
Eau de Rose blandede sig i Luften. Altsaa —
Højtideligheden begyndte. »I denne søde Juletid, tør man sig ret
fornøje«, sang Tone og Sven af deres respektive Salmebøger,
naturligvis i hver sin Toneart eller snarere med de dristigste
og ubegribeligste Overgange fra den ene Dur til den anden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
