Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4°7
Oline snøvlede lidt med, saavidt det svage Bryst tillod, og
Jakob betragtede med en mild Følelse den fromme, barnlige
Uskyld, der paa disse Toner formaaede at hæve sig til
Guddommen. Efter Salmen læste Tone Dagen Evangelium og
derpaa en lang vandig Betragtning i Huspostillen. Hendes
Læsning var monoton men forstaalig, og paa enkelte Steder,
hvor Følelsen ret blev greben, lærte den hende en
Modulation og et Udtryk, som gik til Hjerte, fordi det kom fra
Hjerte.
Jakob fulgte just ikke Foredraget med sin Opmærksomhed;
men den hele Handling gav hans Sjæl en højtidelig Stemning,
og som ved en sagte, velgjørende Paaaanding viftede
Kjærligheds første Duft gjennem hans Hjerte. Imod Slutningen af
Forelæsningen faldt Jakobs Blik paa Familiens
Klædningsstykker, der med en vis Symmetri vare ophængte paa Knager
langs ad den ene Væg. Iblandt disse tiltrak en blaa Trøje
sig snart hans udelte Opmærksomhed; det var ingen rund
Matrostrøje, men med korte Skjøder, et Slags Mellemting
imellem Trøje og Kjole, saaledes som Jægernes grønne Jakker,
og saaledes som unge Herrer paa den Tid bar dem til
Negligé. Det forekom ham endog, som om han selv havde
baaret denne Trøje, og nu vaagnede forvirrede Erindringer,
som Skibbrudet, Stødet imod Klipperne og den lange
Svækkelse havde trængt tilbage i hans Sjæl. Da Tone havde lukket
sin Kvart sammen, rejste Sven sig og tog en blaa Pægleflaske
op af Lommen. I Vinduet var forud hensat en Trætallerken
med en opskaaren Honningkage og to Glasse, og nu serverede
han med en vis Gravitet sin franske Dram. Jakob rystede
paa Hovedet, men tog en Honningkagesnab, Oline nød i
forskjellige Satser til Trods for sin Hoste den blanke Drik,
Tone nippede til Glasset, og Sven gjorde tilsidst Besked.
Jakob vinkede Tone hen til sig og pegede imod
Væggen: »Sig mig, Kjære, hvem sin er den Jak?«
»Den er jo din, Jakob; men endnu faar Du bie en god
Tid, inden Du kan trække den paa, saa trang den er«.
»Aa tag den ned og gjør mig se paa den, min Kjære«.
Med en Blanding af Forundring og Glæde førte Jakob
sin venstre Haand over det fine Klæde og betragtede
eftertænksom Silkeforet og Silkesnorene i alle Sømme. Han ståk
Haanden i den indvendige Brystlomme, og trak den som
elektriseret tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
