Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449
Antons øje vædedes; han trykkede sig i Faderens Favn, og
var længe taus. »Kjære, elskede Fader!« svarede han endelig
med sagte Stemme; »dersom jeg vidste, hvad der fejlede mig,
vilde jeg ikke længere være ulykkelig. Jeg forsikrer Dig, min
Kummer er mig selv en Gaade. Men stundom gaar der noget
op inden i mig, som jeg ræddes ved at betragte. Dersom
jeg sagde Dig, hvorledes jeg har det, vilde Du tro, jeg var
afsindig; og jeg er virkelig bange for min Forstand«.— »Hvad
er det da? Hvad gaar op inden i Dig?« spurgte med
hævende Røst den forskrækkede Fader og trak ængstelig efter
Vejret. »O, Fader I spørg ikke; det er Daarskab, det er
Blændværk ; men — jeg ved ikke ret, hvad Tid det er — jeg ved
ikke ret, hvem jeg er; — jeg er ikke altid her, hvor jeg synes
at være. O, spørg ikke! dersom jeg kjendte min Kummer,
var den ikke mere til«. Falster kunde ikke længere udholde
det, men maatte afsted. »Afsindig er han! Afsindig, min
Anton, mit stolte Haab, mine Dages Lys!« Saa klagede den
gamle Fader, og indsluttede sin Smerte i sin mandige Barm,
og spurgte fra nu af aldrig mere: »Hvad fejler Dig, Anton?«
Pa Imyra.
Herligt blomstrede Salomons stolte Stad. Ofte ødelagt
rejste den sig stedse prægtigere af sine Ruiner, og i sin
højeste Glands fremstod den sidste Gang paa den store Zenobias
Vink. Mægtige Mure omringede Verdens herligste Stad, og
de rige Porfyr-Søjler bare Hvælvinger, som trodsede Tiden.
Midt i Staden hævede det mageløse Solens Tempel sin rige
Kuppel, og til Templet førte en Række Støtter af det hvideste
Marmor, med Kapitæler, hvis Skjønhed overgik Athenens
herligste Mesterværker. Porfyr og Marmor afvetflede overalt i
mægtige Piller, og svævende i dristig Flugt slyngede sig de
stolte Buer som Blomsterguirlander fra Piller til Piller. Det
var den dybeste Midnat, og mange hundrede tusinde Lamper
og Begfakler oplyste den forbausende Herlighed. Thi Staden
jublede over den Sejr, Zenobia havde vundet over de
mægtige Perser. Træt af Dagens Triumf havde den herlige Dron-
M. Hansens Noveller. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
