Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
ene fører Dig igjennem en sikker Vej ud i det Frie, hvor
hint Væsen med den store Bog venter Dig, for at bringe Dig
did, hvor Du egntlig hører hjemme. Den anden Dør derimod
fører Dig ind i en Gang, der bringer Dig ind i Solens
Tempel i Palmyra. Men vil Du heller blive ved at gaa herfra
fremad, da kommer Du op paa Vejen, som gaar til Eufrat.«
Achilleus valgte efter en kort Betænkning at vende
tilbage til Staden. Uden Vanskelighed kom han gjennem et
lyst, rummeligt, søjleklædt Galleri hen til en liden Dør. Han
lukkede den op med en Nøgle, og stod nu pludselig midt
i Solens Tempel. Templet var opfyldt af Mennesker, men
Ingen havde lagt Mærke til at han traadte ind af den
lønlige Dør. Ligesaa ubemærket sneg han sig igjennem
Trængselen. Thi Alle vare beskjeftigede med den
overhængende Fare, og anraabte Guden om Bistand.
Achilleus ilede lige til Slottet og forlangte at tale med
Dronningen. Med et Glædesraab, der forundrede ham, traadte
hun ham imøde. »Himlen være lovet, jeg har Dig igjen 1«
udbrød hun, næsten ude af sig selv. »Sig mig, hvor har Du
været?« — Uden at lade sig forvilde ved Zenobias uventede
og uforklarlige Naade, bøjede Achilleus sig for hende, og sagde:
»Store Dronning! Glem for Øjeblik den Unaad^ hvormed
Du har straffet din ulykkelige Slave, og laan et Øre til hans
Tale. Jeg har gjort en Opdagelse, der maaske kan blive et
Redningsmiddel for Verdens ypperste Prydelse, og bevare dine
kostbare Dage, hvis hverken din Tapperhed eller Visdom kan
frelse Dig imod den sejrende Fiende.« Stum af Beundring
stod den dejlige Kvinde for ham og kunde længe ikke
fremføre et Ord. Endelig sagde hun: »Førend Du betror mig
din Opdagelse, højmodige Mand, maa jeg gjøre Ende paa en
Vildfarelse, som, skjønt jeg frivillig og forsætlig har
foranlediget den, dog har kostet mig endnu langt Mere end Dig. Tro
ikke, at din Vægring for at opfylde mit Forlangende har
mishaget mig. Tvertimod, Du har været sat paa den haardeste
af alle Prøver. Din Tjeneste er mig af højeste Vigtighed;
men kun da, naar Du i intet Tilfælde røbede det, der for mig
endnu er tilkommende, torde og tør jeg benytte din Tjeneste.
Trækker Du Sløret fra mit Øje, saa er Tiden der, hvori jeg
ikke er og kan være, og det er forbi med mig og Palmyra.
Du har overstaaet Prøven. Tag nu den første Belønning.«
Døren gik op og Eliezar traadte ind og fløj i sin Vens Arme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
