Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
465
Achilleus havde neppe Kraft til at udholde den pludselige og
utænkelige Forandring. Hvad der bragte ham til sig selv,
var den Fare, hvori Zenobia og den uophørlig belejrede Stad
svævede. »Og nu den anden Løn«, vedblev Dronningen.
»Gaa i Aften, men ikke før, til Eliezars Bolig.«
De bleve afbrudte ved frygtelige Efterretninger om
Fienden. Zenobia styrtede ud, kastede sig paa sine Ganger og
.sprængte afsted til Murene. En ny Ild greb Achilleus; han
forlangte Vaaben og kastede sig i Spidsen af en Legion, der
netop, idet den vilde gjøre Udfald, mistede sin Anfører. Med
utrolig Tapperhed og Held stormede han frem, og anrettede
saa stor Skade i den romerske Hær, at denne rykkede tilbage
fra Stadens Mure. Bedækket med Støv og Blod kom han
sent imod Aften tilbage.
Med ubeskrivelig Glæde blev Achilleus og hans tapre
Skare modtagen. Men han ilede til sin Bolig, for at afføre
den blodige Rustning. Hans Hjerte var opfyldt af den
inderligste Selvtilfredshed og af Haabet om den Løn, han maaske
endnu samme Aften skulde modtage at Zilha, en Løn, der
overgik Zenobias Naade og alle et taknemmeligt Folks
Laurbærkrandse. Da traadte uanmeldt Zabdas, Oberst for
Livgarden, ind til ham. »Min Ven!« sagde den ærlige gamle
Mand, »Du vil forundre Dig over min uanmeldte Indtrædelse.
Men jeg har paa engang en bedrøvelig og den
allerglæde-ligste Nyhed at bringe. Først maa Du vide, at paa samme
Tid Du gjorde det heldige Udfald imod Fienden, rykkede Prins
Vhabalat ud, blev afskaaren og er sandsynligvis ligesom hans
tapre Brødre falden i Kejserhærens Hænder, om han ikke
endog er bleven et Offer for sit Mod. Fortvivlet over dette
Uheld og over Folkets nedslagne Forhaabninger, har
Dronningen besluttet — o Achilleus! jeg ved ikke at smigre, men
mine Taarer skulle tolke Dig min Glæde — at belønne dine
store Egenskaber og give Folket en Fader. I Morgen vil
hun hænge Purpurkaaben om dine Skuldre og vælge Dig til
Gemal og Medregent«.
Achilleus stod uden Fatning; de forskjelligste Følelser
vexlede i hans Sjæl. Han formaaede neppe at bede den Gamle
om at give ham Tid til at samle sig. Med et inderligt
Haandtryk forlod den tapre Zabdas sin Ven, og denne sank
udmattet ned paa Puderne. Men med Et sprang han op. »Endnu
har jeg ingen offentlig Kundskab om den ædelmodige Dron-
M. Hansens Noveller. 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
