Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Vil -
Brahman-Kasten er den hæderligste; thi den er Midleren mellem
Guder og Mennesker. Den beforger den hoist ceremonielle Offertjeneste,
fortolker de hellige Boger og dyrker Videnskaberne; derfor underholdes den
ogsaa tildeels ved milde Gaver. Efter at vcere beklcrdt med Kastens Mcerke,
en Axelsnor, tilbringer Brahmanen det forste Afsnit af sit Liv som „Lcerling",
kydfl, lydig og lærvillig. Hvis han efter denne Forberedelse ikke trceder over
i en eller anden verdslig Stilling, hvortil hans hsiere Dannelse aabner ham
Adgang, lever han som „HuuSfader" i gift Stand, beskæftiget med Offring
til Guder, Forfcedre eller Gjcester, med Soning og Indvielse, med Grublen,
Granskning og Underviisning, og kommer derved i ideligt Samqvem med
de andre Kaster, for hvis aandelige Vel han er virksom. Men naar hans
Haar graanes og hans Son er bleven Mand, beflikker han sit Huus og
bliver „Skovboer", for i Lundens Stilhed imellem bodfcerdige Eneboere at
forberede sig til fuldkommen at forsage Verden. Thi tilsidst skal han af-
bryde enhver jordisk Forbindelse, ophore med al udvortes Gjerning og sriste
Livet ved Almisser, uden at glcedes, naar de blive ham fljcenkede, eller be-
droveS, naar de blive ham ncegtede, indtil hans Sjcel forloft fra Jordelivet
„vandrer mod oven". ISakuntala lcere vi hiint Eneboerliv at kjende
af en Digters Skildring. Et Samfund af Mccnd og Qvinder, yngre og
celdre, flutter sig fjernt fra Livets Tummel om deres aandelige Mester. De
leve i uskyldigt Samliv med Skovens Gazeller og Slyngplanter, og hellige
sig ved Offring og Renselse, ved Grublen, Faste og anden Spcegelfe. Naar
de dagskye Raksjaser eller Troldjetter rove og besudle deres Offre og for-
styrre deres Andagt, soge de Beskyttelse ihos Kongen, hvis Pligt det er at
befljcerme den Vcergelose. Men ogsaa Mesteren har selv Magt dertil. Thi
gjennem Bod og Selvplagen erhverve Viismccnd sig overmenneskelig Magt:
deres Ord har Kraft til at velsigne og forbande, og oftere, end man skulde
vente hos saa mildt et Folk, fortceller Sagnet om en Forbandelse, som een-
gang udtalt aldrig lader sig gjenkalde; ved Selvfordybelse kunne de ligesom
Guderne vide Alt, ja ved Tankens Magt kunne de baade flabe og tilintet-
gjore. Derfor tor ikke engang Guderne vcere trygge i Himlen, og man horer
oste om deres Frygt for en eller anden streng Selvplager, som de ved en
Huldgudindes Skjonhed friste til ar glemme Bodsovelsen og overtrcede det
hellige Kydflhedslofte. Lykkes det, da har al hans Bod vceret forgjcrveS.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
