Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»
— VIII —
Indernes hoieste Guddomme vare, som bekjendt, Brahma, ViSnus og ^
SivaS, der alle ncevneS her i Digtet. Isenere Tider opstode der forfljel-
lige monotheististe Secter, der enten dyrkede disse tre Guder under Eet som
Trimurtis (Trefoldighed), eller fremhævede den ene af dem saaledes, at hans
Vcesen og Virksomhed indbefattede de tvende andres og just derved udeluk-
kede dem. Men i Sakuntala omtales alle tre som scerflilt virkende Guder,
og kun Indgangs- og Slutningsverset syneS at antyde, at Forfatteren selv var
Sivadyrker. Brahma (gift med Veltalenheds Gudinde Sarasvati) tcenkte
man sig ncermest som Aabenbareren af de sire Veder (den hellige Skrift) og
som Skaberen, der deels selv, deels ved underordnede Skabere, som han fedte
til at gjennemssre hanS Forbilleder, har frembragt Alverden. Saaledes hed-
der det i Manus’ Lovbog, at han flabte Præsternes Kaste af sin Mund,
Krigernes af sin Arm, Borgernes af sit Laar og Trcellenes af sin Fod.
Visnus (g. m.Lyksaligheds Gudinde Laksmi) var ncermest Opholderen, der, for
at frelse Verden, under forstjellige Skikkelser (ni saakaldte „ Avatarer") er ned-
stegen fra sin salige Himmel. Som Fist bar han saaledes i Syndfloden den
hellige Skrift over Vandene; som Skildpadde hjalp han Guderne at kjerne
Verdenshavet, hvor Udodeligheds Drik var at sinde; som Mand-Love son-
derrev han en af Gudernes feirrige Fjender; som Dverg tog han af en
anden Gudefjende Lofte paa faameget Land, som han kunde maale i tre
Skridt, og vandrede nu i tre Skridt gjennem Jord, Luft og Himmel; som
Kong RamaS undertvang han Sydindien i det Tog, der besynges i Helte-
digtet Ramajanam; tilsidst oplivede han Tro og Sædelighed ved at frem-
tråde som Religionslæreren Buddhas. Thi uagtet Buddhismen bestred Kaste-
væsenet og sorbod alle blodige Offre, bestod den en Tidlang fredelig ved
Siden af den crldre, brahmanfle Lcere, og forst i de ncermeste Aarhundreder
efter Chr. begyndte de Forfolgelfer og Udvandringer, der udbredte den i
Nabolandene. SivaS (g. m. den bjergfodte Parvati eller Durga) fremtræ-
der i Gudelceren med en vildere Charakteer end Brahma og Visnus, nemlig
som den, der opliver Verden og tilsidst skal odelcrgge den. Midt iPanden har
han et tredie Aie, hvis Blik er sorterende Ild; i sin Haarfletning bcerer han
Gangesfloden; en Trefork er HanS Vaaben og Halvmaanen HanS Diadem. Han
dyrkedes iser i Nordindiens Bjergland under vilde, baechantiske Dandse.
Inoiere Samqvem med Menneskene, end hine tre Overguder, staae de otte
„ VerdenSvogtere": Sol og Maane, Ild, Hav og Vind, Helvedernes strenge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
