Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 36 —
En Beiler enten kan Lykken naae eller ikke;
Men hvor kan den staae imod, hvem Lykken begjcerer?
Veninderne. O Du, som miskjender Tit eget Vcrrd! Hvo vilde med
Fligen af sin Kjortel skjcerme sig mod det svalende Host -Maaneskin ?
Saknntilla (smilende). Nu er jeg i fuldt Arbeide (Hun sidder stille og
grunder«)
Kongen. Med Foie stirrer jeg paa hende, saa mit Gie glemmer at
blinke; thi
es. Imens den ene Aienbryns-Ranke
sig slynger op idet hun digter,
Paa hendes Kind en Gysning spiller,
der Kjcerlighed til mig sorraader.
Sakuntala. Jeg har digtet et lille Vers, men her er ingen Skrive-
redskaber.
PriMmvada. Rids Bogstaverne med Neglen i dette Lotosblad, saa
fiint og blsdt som et Papegoie-Bryft.
Sakuntala (skriver). Hor nu efter, Veninder? om det er lykkedes eller ikke.
Pegge Lad os hore.
Sakuntala (lceser).
K4. Dit Hjertes Tanker jeg ikke kjender;
men Ncetter og Dage smertelig,
O Medynklose! Kamas broender
mit Legem, der lamges ester Dig.
Kongen (trceder pludselig frem).
es. Dig mon han brcrnde, men mig fortcere, —
som Dagen, der slukker Maanen ud.
Kun lukker Siet paa den skjcere
Nat-Lilie, Maanens favre Brud.
Veninderne (med Glcedestegn). Velkommen, Du vor Lcengsel, som ikke
har tvvet! (Sakuntala gjor Mine til at ftaae op.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
