Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 64 —
Puruson! Det er ikke Net af Dig, efter forst i Eneboet at have bedraget
en enfoldig Qvindes Sjcel med Dine Lofter, nu at forskyde hende med
saadanne Ord.
Kongen. Stille! Du forsynder Dig.
117. Hvi styrte mig og stjcende Din Slcegt?
lig Floden med graadig Strom,
Der styrter Trceet fra Brinken ned
og plumrer sit klare Vand.
Saknntala. Velan! Hvis Du virkelig har handlet saaledes af Frygt
for, at jeg er en Andens Hustru, saa stal jeg forjage Din Tvivl ved
dette Gjenkjendelsestegn.
Kongen. Et herligt Paafund!
Saknntala (foler efter sin Ring). Vee, vee! Ringen sidder ikke paa min
Finger. (Hun seer angstfuld hen til Gautami.)
Gantami. Ved Hvilestedet Sakravataram, da Du kncelede for Van-
dene i Satsji’s Dam, maa Din Ring vcrre gledet af.
Kongen (med et Smiil). Det er som Ordsproget siger: „Qvindesind
er aldrig raadvildt."
Saknntala. Her har Skjcebnen viist sin Magt. Men jeg vil ncevne
Dig en anden Tildragelse.
Kongen. Nu faaer man Noget at hore.
Saknntala. Husker Du en Dag i vor Mallika - Lovhytte, da Du tog
Vand i et Lotosblad og sad med det i Din Haand —
Kongen. Hvad skete saa?
Saknntala. Saa kom i det Samme mit lille Antilopekid springende,
min Fosterson, som jeg kaldte Dihapango. „Den Lille stal drikke forst",
sagde Du venlig og lokkede for den med Vandet. Men den turde ikke
komme Din Haand ncer, fordi den kjendte Dig ikke. Da Du saa rakte
mig Vandet, tog den strax Mod til sig. Da loe Du og sagde: „Enhver
troer sine Lige, og Z to ere jo Skovsodskende."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
