Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
beklcrdes med Axelsnor optages de Unge i Kasten og kaldes fra den Tid
„Tvebaarne" eller Gjensodte. — Skildringen af denne Selvplager, der
staaer, lig en Veiviser, ved Indgangen til Kasjapas’ Andagtslund, er at
forstaae aldeles efter Ordene.
V. 171. At „spise Luft eller Vind" er et almindeligt Udtryk for:
at faste.— Vnsketrceet er et af Troeerne iSvargas, faa kaldet, fordi det
yder Alt, hvad man onfler sig. —Idette VerS sigtes til, at andre Selv-
plagere spegede sig ved Faste, Badning, Grublen, Kydffhed for derved at
erhverve sig en Plads i Svargas med dets fandfelige Glceder, dets Blomster-
siove, Soer, Slotte og ftjonne Elskerinder.
S. 94. Asokas d. e. Taarefri (^onesia gsoeg, afb. hoS kikecis
p. V, 5!))^ Blomstringstiden et af de skjonneste Trceer i Indien,
indtil 20 Fod hoit med udbredt Krone. Bladene ere finnede og henved en
Fod lange. Blomsterne, der sidde i Bundter lig en Urtekost (jfr. Urv. V,
S. 82. V.), ere orangersde (jfr. Urv. IV, S. 74. V.) med morkerode
Knapper paa de lange Stovtraade; de dufte stcrrkt om Natten. Asoka-
blomsten er en af Elskovsgudens fem Pile.
V. 172. Bcever; jfr. Anm. til V. 15.
S. 96. Verdensherskernes Mcerke; jfr. Anm. til S. 67.
V. 175. Om Lo tosblomsten, der er lukket om Natten, jfr. Anm.
til V. 19.
V. 176. Det sidste dristige Troek i denne Skildring har KalidasaS
laant fra Heltedigtets Fortælling om Sakuntala (s. ovenf. S. 113), ligesom
han i en noesten tilsceldig Antydning (ovenf. S. 112) har vidst at finde
Motiv til den hele Scene med Drengen, som leger med Lsveungen. Det
er overhovedet selv i det Enkelte lcrrerigt at iagttage, hvad Kal.’dasas har
optaget as sin Kilde sor videre at udmale det, hvad han har forandret eller
udeladt og hvad han har tildigtet.
S. 98. sammensat med (Prakrit ssuncisla-
V9NN3M) betyder egl. Fugle-Yndigheden.
S- 98. Luft so; s. Anm. til V. 143.
S- 98. Fodselstimen. Brahmaner viede et nyfodt Barn ved under
visse Bonner og Lovsange at berore dets Tunge tre Gange med Offerolie.
S. 99. Een Fletning. ISorg og Bod bare Ovinderne Haaret
i en enkelt nedhængende Fletning uden Blomster og Smykker og sminkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
