Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I.
Fængselsporten.
Foran et Bjælkehus, hvis svære Egetræsport var besat med
spidse Jerndupper, stod en tæt sammentrængt Menneskemængde:
skæggede Mænd, klædte i dystre Farver, med graa, spidspullede
Hatte paa Hovederne, — og hist og her ligesom strøet end
imellem dem, nogle Kvinder, somme med Hovedtøj, andre barhovede.
Naar Mennesker grundlægger en Nybygd, kan de begynde
med aldrig saa lyse Haab og aldrig saa gode Forsæt i Retning af
Uskylds og Lyksaligheds forjættede Land, — de skal dog snart
i Livets haarde Virkelighed komme til Erkendelse af, at de af
dette samme Land nødvendigvis maa udlægge et Stykke til
Kirkegaard og et andet til Byggegrund for et Fængsel. I
Overensstemmelse med denne Livets ubønhørlige Grundlov tør man gaa ud
fra, at Pilgrimsfædrene i Boston har rejst Byens første Fængsel
i Cornhills Nabolag omtrent paa samme Tid og af samme Grund,
som da de anlagde den første Begravelsesplads paa Isak
johnsons Jord rundt omkring hans egen Grav, der saaledes blev det
fælles Midtpunkt for alle de Gravsteder, som den gamle
Kirkegaard ved „Kongekapellet“ i Tidens Løb kom til at rumme. Det
er i alt Fald sikkert nok, at allerede en 15—20 Aar efter Byens
Grundlæggelse bar Fængslets Bjælkehus tydelige Mærker af at
have været udsat for Vind og Vejr i rum Tid, hvilket bidrog til
at give det mørke, uhyggelige Hus et endnu mere skummelt
Præg. De svære, rustne Jernbeslag paa Egetræsporten havde et
Præg af Ælde, som intet andet i den nye Verden; — ligesom alt
hvad der staar i Forbindelse med Misgerning og Udaad, saa’ det
ud, som om det aldrig havde kendt til Ungdom og Friskhed.
Mellem denne hæslige Bygning og Gadens Kørebane laa der
et Stykke Grønsvær, stærkt tilgroet med Burrer og alskens stygt
Ukrudt, som øjensynligt fandt de rette Livsvilkaar her i denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Jun 19 14:11:37 2024
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/hnbogstav/0005.html