Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Jordbund, hvor Menneskehedens giftigste Ukrudtsplante,
Fængslet, saa hurtigt var skudt i Vejret. Men ved den ene Side af
Fængslets Indgangsport, rodfæstet saa at sige under dets Tærskel,
stod en vild Rosenbusk, der nu i Juni Maaned var næsten helt
skjult under et Væld af fine, sarte Blomster ,;— det var ret, som
vilde den byde hver Fange, der drog ind, og hver dødsdømt, der
drog ud paa den sidste Vandringsfærd, al sin sarte, duftende
Skønhed som et Tegn paa, at Naturen fra sit Hjertes Dyb
skænker Mildhed og Medynk til hvert Menneske.
Saa underligt har det føjet sig, at om denne Rosenbusk er
Mindet endnu i Live. Men, om den er kommen til at staa dér, blot
fordi den blev ladt tilbage af den gamle, vilde Urskov, efter at de
vældige Ege og Fyrre var faldne, i hvis Skygge den først voksede
frem, — eller om den, som der er gode Grunde til at tro, spirede
op af Jorden, dér hvor den fromme Anna Hutchinson satte sin
Fod, idet hun traadte ind igennem Fængselets Port, — det skal vi
ikke sige for vist.
Men da vi finder den her ved Indgangen til vor Fortælling,
der just tager sin Begyndelse ud fra denne skæbnesvangre Port,
vil vi ikke undlade at plukke en af dens Blomster, og give den
til dig, min Læser!
Det er mit Haab, at du paa den Vandring, vi nu sammen vil
træde, maa finde en Blomst lig denne, — en Blomst, hvis milde
Farveskær kan sende sit Lysstrejf, blidt og nænsomt, hen over
Fortællingen om Synd og Sorg i Menneskehjerter.
II.
Torvet.
En Sommermorgen for godt halvtredje Hundrede Aar siden
var den græsbevoksede Plads foran Fængslet opfyldt af en talrig
Skare af Bostons Indbyggere, der alle ufravendt havde Blikket
henvendt paa den jernbeslagne Egetræsport. Det mørke, barske
Udtryk, der ligesom forstenende prægede disse værdige Mænds
skæggede Ansigtstræk, vilde hos enhver anden Befolkning eller
paa et hvilket som helst senere Tidspunkt i Ny-Englands
Historie have været et sikkert Tegn paa, at en eller anden frygtelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
