Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
hed, en spinklere Legemsbygning, og en Karakterudfoldelse af
større Finhed, men derfor dog ikke ringere Sjælsstyrke. Disse
Kvinder, der nu stod uden for Fængselsporten, var jo kun ved et
Tidsrum af næppe halvtredsindstyve Aar skilte fra de Tider, da
den mandhaftige Dronning Elisabeth af England i Folks
Bevidsthed stod anerkendt som Typen paa den rette Kvinde. De var hendes
Landsmandinder og var prægede paa det mest øjensynlige af alt
det Oksekød og alt det Øl, som udgjorde deres Fødelands
hjemmevante Kost, — saavel som af en aandelig Kost af tilsvarende
solide, men grove Beskaffenhed. Det var derfor paa fuldbarmede,
bredskuldrede Kvinder, hvis Æblekinder var modnede paa den
fjerne Fødeø, og endnu næppe havde tabt synderligt hverken i
Form eller i Farve herovre i Ny-Englands Vejrlig, at den klare
Sol hin Sommermorgen skinnede. Og tillige var disse Matroner
i Besiddelse af en Djærvhed og en mundrap Uforfærdethed, som
i vore Dage vilde have faaet Folk til at studse baade over Emnet
og over den kraftige Udtryksmaade.
„Hør nu, I gode Koner,““ sagde en halvhundredaarig Kvinde
med et bistert Ansigt; „;nu skal jeg sige jer min Mening om den
Ting! Det vilde i høj Grad være til det almene bedste, om det
maatte være os Kvinder, som er af sat Alder og har godt Lov paa
os i Menigheden, der tog saadanne grove Synderinder, som denne
her Ester Prynne under Behandling. Hvad mener I andre?
Hvis det var os fem her, som den Tøjte skulde have sin Dom af,
mon hun saa vilde slippe fra det med saadan en Dom, som den,
de højværdige Dommere har fældet i hendes Sag? Nej, sandelig
om“jeg tror
„Folk fortæller,“ sagde en anden, „at hendes fromme
Sjælesørger, Hs. Velærværdighed Pastor Dimmesdale, tager sig det
meget nær, at saadan en Skam skulde overgaa hans Menighed!“
„Øvrigheden bestaar af gode Mænd, der frygter Gud, men de
er virkelig alt for overbærende,“ — bemærkede en aldrende
Matrone; „1 det allermindste burde de have brændemærket hende i
Panden; — jeg skal ellers sige, at det vilde have faaet den fine
Fru Ester til at sparke bagud; men hvad bryder den skidt Tøs
sig om, hvad de sætter paa hendes Brystsmække! Nej, pyt, det
kan hun jo bare skjule med et Brystspænde eller noget andet af
den Slags afguderisk Mammon-Stads, og saa spankulere nok saa
strunk op og ned ad Gaden.“
„Ja, men alligevel —,“ indvendte halvt frygtsomt en ung
Kone, som stod dér med sit Barn ved Haanden, „hvordan hun
saa end faar det Mærke skjult, — den sviende Vé, hvormed det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
