Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
get af dyster Prunkløshed, men Tidens Smag gik nu engang i
Retning af Pragtudfoldelse paa dette Omraade, og selv hos de
principstrenge Puritanere, der ellers ikke ømmede sig over
Forsagelser, gjorde Tidsaanden sig her gældende.
Ved officielle Lejligheder, saasom Præstevielser,
Embedsmænds Indsættelse, og overhovedet naar som helst der fandtes
Anledning for den nye Regering til at give Folket et Indtryk af
sin højtidelige Værdighed, — udfoldedes en vis værdig,
alvorsfuld, men nøje gennemført Pragt. Brede Pibekraver, fint
udsyede Bladkraver og rigt baldyrede Handsker ansaas for at være
Ting, som ikke maatte mangle, naar Mænd traadte offentlig frem
og overtog den dem tildelte Magt og Myndighed, — og som
rettelig bares af Folk, hvis Byrd eller Rigdom hævede dem over
Menigmand. Til Begravelsesudstyr — paa Ligdragten eller paa
Sørgeklæderne — var der ogsaa hyppig Bestillinger for Ester, og
Barnetøj gav hende mangt et Arbejde og mangen en Fortjeneste,
— thi i de Dage brugte man særlige Pragtklædninger til
Smaabørn ved officielle Lejligheder.
Det varede ikke længe, førEsters Haandarbejde naaede frem til
at blive, hvad vi nu om Dage vilde kalde „højeste Mode“. Enten
Grunden var den, at Folk ynkedes over, at en Kvinde havde haft
en saa sørgelig Skæbne, eller det blot skyldtes et vist sygeligt
Lune, — eller Ester maaske i Virkeligheden udfyldte et Savn,
som ingen anden evnede at afhjælpe, — nok er det i alt Fald,
at det var let for hende at faa vellønnet Syarbejde, lige saa meget
som hun selv ønskede.
Guvernørens Pibekrave, Officerens Skærf, Præstens
Bladkrave, — alt var det hendes Hænders Gerning. Hendes
Broderier smykkede Spædbørnenes Daabshuer, eller blev sænkede i
Jorden med de døde i deres Ligklæder. Men man hørte aldrig et
eneste Eksempel paa, at det var bleven Ester betroet at baldyre
det kyske Brudeslør, som paa Bryllupsdagen skulde dølge Brudens
tugtige Rødmen. Grant viste dette Træk, hvor uigenkaldeligt
Menneskene havde brudt Staven over hende.
Ester lagde ikke Vægt paa at tjene Penge udover, hvad der var
nødvendigt til Livets Ophold; selv udviste hun den mest
yderliggaaende Nøjsomhed. Barnet derimod, vilde hun, skulde have det
rigeligt, om end ikke overdaadigt. Selv gik hun klædt i meget
groft Tøj og altid i mørke Farver; af Pynt bar hun intet, — uden
det luerøde Bogstav, som hun var dømt til at gaa med.
Derimod var Barnets Dragter udstyrede med ejendommelige,
— man maatte vel næsten snarere kalde dem sære, sælsomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
