Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Atter og atter havde Sjælefristeren skudt hende dette i Sind, —
og saa spottet over den vildt betagende Fryd, hvormed hun greb
Haabet, og dog ilsomt stred for at tvinge det bort igen; hun
turde næppe tænke den Tanke igennem, kun et Glimt af Haabet
tillod hun sig selv at se, — og stængede det saa atter under Laas
og Lukke dybt i sit Hjerte som en Fange i Bur. Hvad hun tvang
sig til at tro paa og til sidst virkelig fik sig overbevist om som
Grunden til, at hun blev boende i Ny-England, var saaledes halvt
Sandhed og halvt Selvskuffelse, — nemlig: at her havde hun
syndet, her burde det sig for hende at lide den timelige Straf,
saa vilde maaske Fornedrelsens daglige VÉ naa til at lutre hendes
Hjerte og i Stedet for den tabte Uskyld lade hende vinde en ny
og bedre, — den Sjælens hellige Renhed, som virkes under
Korset.
Saa blev da Ester, hvor hun var.
Derude hvor Byen ender, — dog indenfor dens Grænseskel,
laa et lille, straatækt Hus. Det var i sin Tid bleven rejst af en
Nybygger, som dog snart efter havde givet det op, fordi Jorden
dér var for gold til Agerbrug, og dets noget afsides Beliggenhed
heller ikke gjorde det anvendeligt ved Udøvelsen af noget andet
af de Erhverv, hvortil der allerede var bleven Trang i Kolonien.
Det laa ved Strandbredden med Udsigt ud over Bugten til de
skovklædte Aase i Vest. Med Tilladelse af Øvrigheden, der
stadig iagttog hendes Færd, flyttede Ester med sit lille Barn og sine
faa Ejendele ind i denne lille, ensomme Bolig, der fra samme
Stund kom til at staa ligesom i et ganske særligt Lys, — et
underligt Skær af den utrygge Mistillid, som Ester var Genstand for.
Børn, som var alt for smaa til at kunne fatte Grunden, hvorfor
denne Kone aldrig maatte have det rart og kærligt imellem
andre Mennesker, kunde finde paa at liste sig hen og kigge, mens
hun sad ved Vinduet, bøjet over sit Sytøj, eller syslede i Haven;
men saa snart deres Øjne faldt paa det luerøde Bogstav, fo’r der
en sælsom Skræk igennem dem alle, og de jog af Sted i vild
Flugt.
Var Ester end saaledes ensom og venneløs, behøvede hun dog
ikke at frygte for at mangle det daglige Brød. Thi hun besad et
Talent, som selv i et Land, hvor der kun var forholdsvis liden
Brug for det, dog fuldelig evnede at skaffe det fornødne
Livsophold til hende og til Barnet, der voksede op hos hende. Det
sælsomt broderede Bogstav paa hendes Bryst var en Prøve paa den
fine, opfindsomme Kunstfærdighed, hvormed hun brugte sin
Naal. Ganske vist var Puritanernes almindelige Klædedragt præ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
