Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
men ligbleg, og saa’-bedrøvet ind i Beryls viltre Øjne. Barnet
blev ved, Blomst efter Blomst — næsten hver Gang ramte hun,
Saar efter Saar slog hun i sin Moders Hjerte; — — — til sidst,
da alle Blomsterne var brugt op, blev hun staaende og gav sig til
at stirre paa Ester med den lille grinende Djævel kiggende ud af
Øjenkrogene, — saaledes forekom hendes Blik i alt Fald Ester,
og hun udbrød:
„Men Barn dog, hvem er du i Grunden?“
„Jeg! Ih, — jeg er jo din lille Beryl, din Ædelsten,f svarede
Barnet.
„Nej, du er ikke mit Barn, du er ikke min Beryl,“ sagde
Moderen, halvt i Spøg, halvt for Alvor, — som hun stundom havde for
Skik, just naar hun var allermest fortvivlet. „Sig mig altsaa, hvem
du egentlig er, og hvor du er kommen fra?“
Barnet løb hen og trykkede sig tæt op til hende. „Sig du
hellere mig det,“ svarede hun alvorligt; „det maa du hellere
fortælle mig.“
„Din himmelske Fader har sendt dig til mig,“ sagde Ester nu;
men der var i den Maade, hvorpaa hun sagde det, noget tøvende,
usikkert; dette undgik ikke Barnets skarpe Opfattelsesevne, og
enten det nu kom sig blot som et Indfald, eller fordi noget ondt
paa Bunden af hendes Karakter drev hende dertil, — rakte hun
sin lille Pegefinger op, pegede paa det røde Mærke og raabte
energisk:
„Nej, det er ikke Ham, som har sendt mig til dig, jeg har slet
ikke nogen „;himmelsk Fader“ !“
„Barn, Barn, fy, saadan noget maa du ikke sige!“ svarede
Moderen og tvang Graaden tilbage. „Det er Gud, som har sendt
alle Mennesker til Verden, ogsaa mig, din Moder, — saa kan du
da indse, at saa maa det ogsaa være Ham, som har sendt dig.
Hvor skulde du dog ellers være kommen fra, du underlige, lille
Barn ?“
„Ja, — hvorfra? sig du mig det!“ sagde Beryl igen, og nu
var hun ikke længer alvorlig, men lo og hoppede omkring. „Det
er dig, som skal fortælle mig det.“
Men Ester kunde ikke raade den Gaade, thi selv var hun naget
af Tvivl. Hun mindedes halvt smilende, halvt skrækslagen,
hvordan Folkesnakken lød omkring i Byen. Da man nemlig ikke
kunde gætte sig til, hvem Faderen var, og man derhos havde lagt
Mærke til nogle af Barnets underlige Egenskaber, havde man
omsider udspredt det Rygte, at Beryl var et Djævelsbarn. Af den
Slags Væsener troede man nemlig, at der havde været adskillige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
