Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Hædersmænd, ligner disse Menneskers Genfærd, der med Blikke
af hvas, utaalmodig Kritik ser ned paa de nulevendes Id og
Attraa.
Omtrent midt paa den ene Væg hang der en Rustning, der ikke
som Portrætterne var et Arvestykke, men var af allernyeste Dato;
thi den var forarbejdet af en dygtig Vaabensmed i London samme
Aar, som Guvernør Bellingham drog over til Ny-England. Den
bestod af en Staalhjelm, et Harnisk, en Ringkrave og Benskinner;
underneden hang et Par Stridshandsker og et Sværd. Det var saa
blankt poleret alt sammen, især Hjelmen og Harnisket, at det
ligefrem straalte og sendte en hel lille Lyskreds ud over Gulvet.
Rustningen var alligevel ikke blot til Pynt, — Guvernøren havde
brugt den ved mangen en højtidelig Mønstring og Manøvre; og
iført den havde han som et straalende Forbillede ført sit
Regiment i Paquod-Krigen. Ganske vist var Bellingham oprindelig
Sagfører, men dette unge Land, Ny-England, havde haft saa
mangesidig Brug for ham, at det havde forvandlet ham til Kriger
saa vel som til Statsmand og Folkeleder.
Lille Beryl var lige saa henrykt over den skinnende Rustning,
som hun for lidt siden havde -været det over Husets glitrende
Facade; hun stod en Tid lang og kiggede ind i det spejlblanke
Harnisk, — saa udraabte hun: „Mor, Mor, jeg kan se dig heri,
kom, kom, saa skal du se!“
For at føje Barnet, saa’ Ester hen paa Rustningen, — og op-
dagede da, at paa Grund af Metalpladens buede Overflade, der
virkede som en Slags „Hulspejl“, blev hendes Skikkelse saaledes
afspejlet, at det røde Skammærke forstørredes mangfoldigt og
saa’ næsten lige saa stort ud som hele hendes Skikkelse, der kun
til Dels kom til Syne bag ved Mærket. Beryl pegede op paa
Hjelmen, der gengav Spejlbilledet paa samme Maade, og smilte
til sin Moder med dette sære, forstaaende Drille-Smil, som saa
ofte viste sig i hendes lille Ansigt; men ogsaa dette stygge,
skadefro Udtryk gengav Spejlet forstørret og forvrænget påa samme
Maade, saa at Ester syntes, det kunde umuligt være et Billede
af hendes eget Barn, det maatte være en Djævleunge, som søgte
at paatage sig Beryls Skikkelse.
,„Kom herhen, Beryl,“ sagde hun og trak hende bort fra
Rustningen; „kom, saa skal du se ned i den smukke Have; det kan
være, der er finere Blomster dér end hjemme i Skoven.“
Beryl løb nu hen til Buevinduet i den anden Ende af Salen
og saa’ ned i Haven, hvor der var en Gang med en tætklippet
Græsplæne paa hver Side, hist og her kantet med Buskads, hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
