Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
sig med Grunden dertil — selve Kendsgerningen var aabenbar
nok: den unge Præsts Skikkelse blev tyndere og magrere Dag for
Dag; hans Stemme bevarede ganske vist endnu den skønne
fyldige Klang, men der hørtes en dirrende, vemodig Undertone i den,
— som hos den, der stunder mod sin Grav, og man lagde Mærke
til, at han idelig, blot ved en ubetydelig Støj, eller naar et eller
andet kom ham uforvarende paa, trykkede Haanden imod sit
Bryst. Og paa hans Ansigt, der et Øjeblik blussede og straks
derefter blev dødblegt, kendtes det da grant, at han pintes
svarligen. Folk betragtede det derfor som et Led i Forsynets vise
Styrelse, at der just nu, da Pastor Dimmesdale var bleven saa
svagelig, var kommen en saa ualmindelig dygtig Læge som Hr.
Roger Chillingworth til Byen, og denne Folkemening bestyrkedes
end yderligere derved, at Lægen øjensynligt omfattede den unge
Præst med megen Interesse og bestræbte sig for at vinde hans
Venskab og hans Fortrolighed. Han udtalte, at han var alvorlig
bekymret over sin kære Præsts Helbredstilstand; han vilde meget
gerne behandle ham, og vilde ikke være utilbøjelig til at tro, at
Præsten endnu kunde helbredes, — saafremt Kuren ikke blev
begyndt for sent! Menighedsraadet, Menighedsplejen,
Kvindeforeningen og Ungdomsforeningerne, — kort sagt alle i Pastor
Dimmesdales Menighed rettede de mest indtrængende Anmodninger
til ham om dog at modtage den kyndige Hjælp, som Lægen saa
kønt havde tilbudt ham, — men paa alle Opfordringer svarede
Præsten stilfærdigt og venligt:
„Nej Tak, jeg trænger ikke til Lægebehandling.“
Jamen, hvor kunde han dog sige saadan noget, naar man for
hver Søndag, der gik, tydeligere og tydeligere kunde se, at han
blev mere og mere smal i Kinderne, mere og mere bleg; og
Stemmens Klang mere og mere dirrende; — og nu var det jo
ikke blot en Gang imellem, at han knugede Haanden mod sit
Hjerte, — nu gjorde han det altid. Var han træt af Livets Møje,
stod hans Hu til Døden? Hans ældre Kaldsbrødre og
Menighedens Bestyrelse tog sig for at „gaa i Rette“ med ham „for Guds
Aasyn“ angaaende denne hans Synd, at han afviste den Hjælp,
som Gud saa aabenbart lod blive ham tilbudt. Han hørte dem i
Tavshed og lovede, at han vilde tale med Lægen.
I Overensstemmelse med dette sit Løfte konsulerede han den
gamle Roger Chillingsworth, men sagde dog samtidig til denne:
„Gud give i sin Naade, at al min Møje og al min Nød, al min
Synd og al min Sorg nu snarligen maatte dø med mig, saa hver
den Del deraf, som hører denne Verden til, maatte sænkes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
