Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Jorden og smuldre hen som mit Legeme i Graven, men dét
plantes om i Evighedens Jordbund, som dér kan fæste sine
Rødder og aldrig mere dø! Langt hellere vilde jeg, at dette maatte
være Guds Vilje med mig, end at Deres Dygtighed skal ofres paa
mig, vel endog til ingen Nytte!“
„Ak, ja!“ svarede Roger Chillingworth i den rolige Tone, som,
enten den nu var villet eller uvilkaarlig, altid prægede hans Ord
og Færd. „l de unge Aar kommer en Herrens Tjener hastigere
ind paa saadanne Tanker; thi de unge agter det for lidet at
opgive denne Verden, fordi den endnu ikke har fæstet sine Rødder
dybt i deres Hjerter; og er de saa ydermere hellige Guds Børn,
som vandrer paa Retfærds Vej, — saa stunder deres Hu imod
„det nye Jerusalem heroventilf, hvor „de med Herren skal
vandre“, i ,Staden, som er brolagt med Guld“.“
Der bølgede som et Hav.af Smerte hen over den unge Præsts
Ansigt, og han knugede Haanden imod sit Bryst, idet han svarede:
„Ak, var jeg blot mindre uværdig til at vandre dér, — glad
skulde jeg da stride den gode Strid her!“
„Guds Børn anser altid sig selv for de uværdigste,“ sagde
Lægen.
Saaledes blev den gamle Roger Chillingworth Pastor
Dimmesdales lægekyndige Raadgiver. Dog, det var ikke alene hans
Sygdom, som Lægen skænkede sin Opmærksomhed, men han
beflittede sig med megen Iver paa ogsaa at vinde Indsigt i den unge
Præsts Karakter og Sjæleliv; derfor kom disse to Mænd
efterhaanden til at være meget sammen, skønt der var saa stor en
Aldersforskel imellem dem. Af Hensyn til den unge Præsts
Helbred, og for at Lægen kunde indsamle „Lægeplanter“, gik de
lange Ture sammen ved Stranden og i Skoven, og mangen en
Samtale førte de dér, mens Bølgernes Skvulpen slog sagtelig
mod Strandkanten, og Vinden suste i Trætoppene, — som
Orgeltoner, stigende op imod Himlens Hvælv. Tidt gæstede de
hinanden i Studerekamrenes Fred. Præsten følte sig helt betaget af
den lærde Videnskabsmand, hos hvem han fandt en
vidtomfattende Aandskultur af ualmindelig Dybde, og et Tankeliv saa rigt
og personligt, at han aldrig kunde vente at møde noget lignende
hos nogen af sine Kaldsbrødre. Men tillige blev han forfærdet,
eller i alt Fald meget forbavset, da han kom til at opdage, at
Lægens Tanker ikke var snævert bundne af ortodokse Baand, men
at han var i Besiddelse af en ret rummelig og bevægelig
Aandsfrihed, — noget, som Datidens aandelige Ledere ikke undlod
at advare imod, eller endog skarpt fordømte. Pastor Dimmes-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
