Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
som har været stængt inde saa trangt, at de var ved at kvæles,
og saa pludselig kommer ud i det fri og nyder den rene, friske
Luft i dybe, lange Aandedrag. Og hvor kunde det være
anderledes! — Sandelig, hvis et Menneske var skyldig for Eksempel
i Mord, mon han da vilde føle sig bedst til Mode ved i sit eget
Hjerte at gemme det Dødsens Legeme, — eller ved en Gang for
alle at kaste det fra sig og synke ned paa sine Knæ foran den
hellige og retfærdige Guds Trone.“
„Og dog er der Mennesker, som saaledes har gaaet og gemt
det Dødsens Legeme i deres Hjerter,“ sagde Lægen roligt.
„Ja, ganske vist, det er der,“ svarede Pastor Dimmesdale,
„men foruden mange andre Grunde kan ogsaa den have gjort sig
gældende, at saadanne Mennesker i Overensstemmelse med deres
Karakteranlæg ligesom har lidt under noget inden i dem, noget,
som saa at sige har tvunget dem til at tie. Eller vi kunde
maaske tænke os denne Grund, at trods al deres Synd var de dog
nidkære for Guds Ære og Menneskers Frelse, og derfor syntes
de ikke, de kunde faa sig selv til at lade det blive vitterligt, i
hvor høj en Grad de var smittede, ja besudlede af Synd. Stillede
de al deres Synd frem til Skue for Verden, havde de dermed
afskaaret sig fra nogen Sinde at udrette noget godt; deres Hu
stod maaske til at gøre Bod for deres Synder ved at være
Mennesker til nogen Velsignelse i Herrens Navn, og paa den Maade
kom de i Grunden til at lide den allerbitreste Hjertekval, idet
de gik omkring iblandt deres Medmennesker, der ansaa’ dem for
rene som nyfalden Sne, medens de vidste med dem selv, at deres
Hjerter var hæslig tilsmudsede af Synd, — men de turde blot
ikke bryde overtvært og gøre sig“fri.“
„Saadanne Mennesker bedrager sig selv,“ sagde Roger
Chillingworth med noget stærkere Eftertryk end ellers, og idet han
gjorde en let Bevægelse med Pegefingeren. „Nej, Grunden er
snarere den, at de er bange for at bære den Skambyrde, der
rettelig tilkommer dem. Om Menneskekærlighed, Nidkærhed for
Guds Rige og ivrig Attraa efter at tjene Gud, — om disse hellige
Følelser virkelig bor i deres Hjerter eller ej, skal jeg ikke udtale
mig om, — de bor dér i saa Tilfælde sammen med alt det onde,
som har faaet Lov at komme derind og vokse sig stort og stærkt.
Men ønsker de virkelig at give Gud Ære, saa bør de ikke hæve
deres urene Hænder imod Himlen. Er det deres Ønske at være
deres Medmennesker til nogen Gavn, saa lad dem blive det paa
den Maade, at de bliver levende Vidnesbyrd om Samvittighedens
vældige Magt, der har tvunget dem til bodfærdig Selvfornedrelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
