Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Graven med ham, men som han havde gjort bedre i at aabenbare,
medens han endnu var i Live.“
„Maaske han ønskede det saa inderligt, men evnede det ikke,“
svarede Pastor Dimmesdale.
„Men hvorfor dog ikke,“sagde Lægen, „hvorfor dog ikke —
jeg synes, at Naturen retter en saa indstændig Opfordring til
den, som bærer en Løndom, en dulgt Syndeskyld i sit Hjerte, om
i Tide at bringe den frem for Dagens Lys; det viser disse
Planter jo grant, siden de er voksede op af en død Mands Hjerte som
Vidnesbyrd om den Synd, der aldrig naaede frem til
Bekendelse.“
„Min gode Doktor, det er blot saadan en Indbildning, De har
gjort Dem,“ svarede Præsten, „thi det tror jeg for vist: der
findes ingen Magt, uden den almægtige Gud, som kan faa den
Løndom, et Menneskehjerte har taget med sig i Graven, til at
aabenbare sig, enten det saa er i Ord, i Tegn eller i Billeder. Ak,
nej, det Hjerte, der knuges af syndig Løndoms Tyngsel, kommer
visselig aldrig af med Aaget, før den Dag oprinder, da alt det
lønlige skal blive vitterligt. Og om jeg forstaar den hellige Skrifts
Ord retteligt, betegner hin alle Hjerters Oplukkelse og al
Løndoms Aabenbarelse paa den store Dag, ingenlunde en Straf,
saaledes som det for en overfladisk Betragtning kunde se ud;
tværtimod, naar Taagen forsvinder, naar hver Synd og Brøst
aabenbares, — monne det da ikke vorde alle Sjæles Fryd, at Dagen
evig klar er oprunden, og hver en Livets Gaade salig løst? Og
derom føler jeg mig overbevist, at hvert et syndigt Hjerte, der
gemmer saadan sørgelig Løndom, vil paa hin Dag ikke føle det
som en Forsmædelse at bekende, men som en Befrielse, en
usigelig Lettelse for den allersvareste Byrde.“
„Ja, men hvorfor saa dog ikke hellere aabenbare sin Synd
her paa Jorden,“ spurgte Roger Chillingworth med et Sideblik
hen imod Præsten, „hvis Bekendelsen bringer en saadan inderlig
Vederkvægelse, som De siger, hvorfor saa dog ikke se at opnaa
denne saa hurtigt som muligt?“
Præsten knugede Haanden tæt mod sit Bryst som ramt af et
pludseligt Hug i Hjertet: „Som oftest vælger Mennesker at gøre
dette,“ sagde han, „det har jeg vel erfaret i min Gerning. Ja,
mangen, mangen en forpint Menneskesjæl har betroet sig til mig,
ikke blot paa Dødslejet, men ogsaa imedens der var Sundhed
og Styrke til Stede i rigeste Maal, — ja, og Ære! Aah, hvilken
Lise det da har bragt disse mine syndige Brødre og Søstre, at de
ret har kunnet komme til at tale ud; — de lignede Mennesker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
