Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Følelser skabt i hende; har hun i det hele taget noget sandt
menneskeligt i sig?“
„Ja, en Lov, der er blevet brudt,“ svarede Pastor
Dimmes-DM roligt; „om der er noget godt i hende eller ej, det véd jeg
ikke.“
Barnet lagde rimeligvis Mærke til deres Stemmer, for hun
saa’ op til Vinduet med et straalende, uartigt, forstaaende Smil
og kastede en af Burrerne efter Pastor Dimmesdale. Med et
uvilkaarligt Sæt undgik Præsten det lette Kastevaaben; da Beryl
saa“, at han bøjede sig til Siden, gav hun sig til at klappe i sine
smaa Hænder med overstadig Lystighed. Ester Prynne saa’ ogsaa
uvilkaarlig op til Vinduet, og dér stod nu disse fire Mennesker,
unge og gamle, og betragtede hinanden i Tavshed, indtil Barnet
brød ud i en høj Latter og raabte: „Kom, Mor, kom, ellers tager
den slemme dig, den gamle deroppe! Præsten har han allerede
faaet fat i; skynd dig og kom, Mor, ellers tager han ogsaa dig;
men lille Beryl kan han ikke tage!“
Hun trak sin Moder bort fra Vinduet og fo’r selv af Sted,
hoppende og springende og dansende omkring imellem Gravene.
„Den Kone, som gaar dér,“ sagde Roger Chillingworth lidt
efter, „har i alt Fald ikke — man mene saa for Resten om
hendes Synd, hvad man vil — nogen saadan syndig Løndom at bære
paa, der, som De mener, tynger såa haardt. Tror De da, Hr.
Pastor, at Ester Prynne føler sig mindre fortvivlet og elendig, fordi
hun bærer det luende Bogstav paa sit Bryst?“
„Ja, det tror jeg sikkert, hun gør,“ svarede Præsten, „;men jeg
kan naturligvis ikke svare paa hendes Vegne. Men et Udtryk
var der i hendes Ansigt, et Udtryk af Smerte, som det visselig
gjorde mig meget ondt at se, men alligevel, jeg kan ikke tro
andet, end at det maa være nogen Lettelse for et Menneske,
der lider, at turde vise sin Smerte aabenlyst, saadan som denne
stakkels Kvinde kan gøre det, fremfor at skulle stænge det inde
i sit Hjerte og dølge det dér.“
Der blev atter et Øjebliks Stilhed, og Lægen gav sig atter
til at undersøge og ordne de Planter, han havde samlet. Omsider
sagde han: „De spurgte mig før om min Mening angaaende
Deres Helbred ?’
„Det gjorde jeg,“ svarede Præsten, „0g jeg vil grumme gerne
høre den; jeg beder Dem, tal frit ud, enten det saa stunder mod
Liv eller Død. il
Lægen syslede stadig med sine Planter, men holdt samtidig
uformærket Øje med Præsten. „Saa vil jeg da tale frit ud og oprig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
