Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
— det vilde være for saart! — at den ulykkelige, fortvivlede
Præst pludselig sprang op af sin Stol. En Tanke fo’r igennem
ham, — aah, dér laa maaske et Øjebliks Fred! Han gik hen og
tog sit Ornat paa, ordnede det med samme Omhu, som naar han
skulde til Gudstjeneste; med sagte Trin gik han ned ad Trappen,
aabnede Døren og ilte ud.
XII.
Præstens Vaagenat paa Skammens Plads.
Han gik som i Drømme, maaske var han virkelig i omtrent
samme Tilstand som en Søvngænger. Han naaede det Sted, hvor
Ester Prynne hin Morgen, ak, for saa længe, længe siden havde
gennemlevet sine første bitre Forsmædelsens Timer, Dér,
under Kirkens Svalegang, stod Retterstedet; dystert og vejrbidt saa’
det ud; Trappetrinene var blevne slidte; thi mangen en Synder
var i disse syv Aar steget op ad dem for at lide sin Straf. Nu
steg ogsaa Præsten op ad Trappen.
Det var i Begyndelsen af Maj Maaned, og bælgmørk var
Natten; hele Himmelhvælvet var som beklædt med et eneste
tykt Tæppe af mulmtunge Skyer. Om hin Folkeskare, som den
Dag saa’ Ester lide sin Straf, nu var kommen til Stede, vilde den
dog ikke kunne have skelnet dens Ansigt, som stod paa
Skafottet; ja, næppe nok Omridset af Skikkelsen, — saa tæt var
Midnattens Mørke. Men der var ingen Fare for at blive
opdaget; thi alle i Byen sov; Præsten kunde, om han saa vilde, staa
der, til Morgenrøden brød frem, uden at risikere værre, end at
den kolde Nattedug gennemtrængte hans Legeme, stivnede hans
Ledemod og angreb hans Stemme, saa at Menigheden ved
Gudstjenesten den næste Dag ikke vilde kunne høre hans Prædiken.
Ingen saa’ ham uden den, hvis Øjne aldrig tillukkes, den samme,
som ogsaa havde set ham, hver Gang han inde i sit
Lønkammer svang Svøben imod sin blodige Ryg.
Hvorfor var Præsten kommen hid? Var det for at gøre Bod,
eller var det hans Formaal at skuffe sig selv med et Vrængbillede
af sand Bod? Et Vrængbillede blev hans Vaagenat dog, — ja,
visselig et Bedrag, øvet af hans Sjæl, imod hans Sjæl; en bitter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
