Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Beryls Haand holdt hun i sin. Han famlede efter Barnets anden
Haand og greb den. I samme Øjeblik bruste der igennem ham
en Strøm som af nyt Liv, et helt andet Liv end hans eget, det
vældede ind i hans Hjerte og ud gennem alle Aarerne; det var,
som om Moderen og Barnet sendte et rislende Kildevæld af
Livsvarme ind i hans kraftesløse Afmagt.
„Præst,“ hviskede lille Beryl.
„Ja, Barnlille, hvad vil du?“ spurgte han.
„Vil du staa her med Moder og mig til Middagstid i Morgen?“
spurgte Barnet.
„Nej, aah nej, lille Beryl; det vil jeg vel ikke,“ svarede
Præsten; thi sammen med Livskraften var ogsaa den Rædsel for at
staa til Spot og Spe, som saa længe havde været hans Livs
uslukkelige Angst, — vaagnet op med ny Styrke, havde atter underlagt
sig ham; han skjalv ved Tanken om, hvem han her stod sammen
med; og dog laa der en sælsom Følelse af Fryd bag ved Frygten.
Han sagde atter: „Nej, aah nej, Barnlille. En anden Dag skal
jeg staa sammen med din Moder og dig, men ikke i Morgen.“
Da lo Barnet og vilde trække sin Haand ud af hans, men han
holdt fast paa den.
„Barnlille, bliv en lille Stund endnu,“ bad han.
„Ja, men vil du saa love at tage Moder og mig ved Haanden
i Morgen, naar Solen staar højst paa Himlen?“ spurgte Beryl.
„Ikke i Morgen,“ svarede han, „;men en anden Gang, lille
Beryl.““ Men Barnet gav ikke efter. „Hvornaar bliver det en
anden Gang?“ spurgte hun.
Da tog den Tanke ham saa underligt, at han var jo en Præst,
et Guds Ords Sendebud; og den lagde ham Ordene i Munden,
da han med sagte Stemme svarede Barnet: „Paa hin den store
Dommens Dag! For den alvidende Guds Aasyn, den Guds, der
ene skal dømme os! Paa hin Dag og paa hint Sted skal vi tre
staa sammen, din Moder og du og jeg; men denne Verdens
Sollys skal vi ikke dele med hverandre.“
Da lo Beryl igen med sin egen sære Latter.
I samme Nu straalte der over det hele Himmelhvælv et stærkt,
blændende Lysskær. Saa vældigt var det, at det ligesom tændte
Ild. i hele det tætte Skylag mellem Himmel og Jord. Hvælvet
glødede som en umaadelig Kuppel; Gaden laa saa tydelig for
dem, som var det midt paa Dagen. Men der lagde sig i denne
Belysning den sælsomme Uhygge over dem, som altid, naar det
gammelkendte pludselig viser for os i et fremmed, egenartet
Skær. Husene med de fremspringende Stokværk og de under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
