Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
ganske svarede til den Udlægning, der efter Tidens og Stedets
Forhold maatte være de mest formaalstjenlige. — Pastor
Dimmesdales Sjæl var syg, og hans Sind oprevet. Det er derfor ikke
at undres over, at da han hin Midnatsstund saa“ op imod Himlen,
i det Øjeblik den lysende Ildkugle brast, mente han grant at
kunne læse der oppe i det høje et Bogstav i glødende
Flammeskrift, — det Bogstav, det Tegn, der havde en saa frygtelig
Betydning for ham: Syndens Tegn, Skændselstegnet, det store H,
der hentydede til Synden imod det sjette Bud. Der var en særlig
Omstændighed, som i høj Grad var karakteristisk for den
ulykkelige Præsts sjælelige Tilstand i dette Øjeblik: nemlig denne, at
alt imedens hans Blik var løftet op imod Himlen og
Himmeltegnet, bemærkede han tillige helt vel, at lille Beryl pegede med
sin Finger hen paa gamle Roger Chillingworth, der stod et lille
Stykke fra Skafottet. Præsten saa“ ham med det selv samme
Blik som det, der var fæstet paa det frygtelige flammende
Bogstav, og Lyset fra Ildkuglen gav Roger Chillingworths Ansigt —
som alt andet i dette Øjeblik — et helt nyt Udtryk; maaske det
ogsaa i nogen Maade kom deraf, at Lægen just da forsømte at
passe paa som ellers, saa at det brændende Had, den snedige
Nederdrægtighed, som han ellers søgte at dølge saa
omhyggeligt, nu klart stod at læse paa hans Ansigt. — Ligesom Lysskæret
tyktes Ester Prynne og Præsten at vise dem Himmel og Jord paa
Dommens Dag, saaledes fik det dem ogsaa til i Roger
Chillingworth at se den store Sjælefjende, — Satan, der stod dér med
sit skumle Smil for at kræve, hvad ham hørte til. Saa klart, saa
blændende tydeligt saa’ Præsten dette, at da Lyset var forsvundet,
og Mørket atter indhyllede alt i sit uigennemtrængelige Slør,
forblev dette, Satans Billede, lige synligt for ham, — prentet
uudsletteligt i hans Sjæl.
„Ester! Ester! hvem er den Mand?“ spurgte han stakaandet
af Rædsel; „jeg gyser for ham, jeg ræddes for ham, jeg hader
ham! Ester! Ester! kan du ikke sige mig, hvem han er?“
Men hun kom sin Ed i Hu og tav.
Præsten hviskede atter til hende: „Hører du ikke mine Ord?
Jeg siger dig, min Sjæl ræddes for ham! Hvem er han? Hvem er
han? Aah! hjælp mig! hjælp mig! Jeg gruer for denne Mand!“
„Præst, jeg kan hjælpe dig,“ sagde lille Beryl, „jeg kan sige
dig, hvem han er!“
„Aah! saa sig det, Barnlille! skynd dig! skynd dig!“ udbrød
Præsten og bøjede sit Øre tæt ned til hendes Mund. „Skynd dig
at sige mig det, men hvisk det ganske sagte.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
