Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
Beryl hviskede ham noget i Øret; det lød nok som Ord, men
det var kun et Par uforstaaelige, usammenhængende Brudstykker
af et Legerim; og hvis de indeholdt nogen hemmelig Oplysning
om Roger Chillingworth, var det i alt Fald udtrykt i et Sprog, som
den lærde Præst ikke forstod, saa at det blot forøgede Uroen og
Raadvildheden i hans Sjæl. Da lød Beryls sære, spottende Latter
paa ny ud i den mørke Nat.
„Spotter du mig nu — nu i denne min dyre Nød?“ sagde
Præsten. É
„Du var ikke kæk, du var ikke ærlig,“ svarede Barnet; „du
vilde ikke love at tage Moder og mig ved Haanden i Morgen,
naar Solen staar højest.“
Nu var Lægen naaet helt hen til Skafottet.
„Men min kære, højtærede Hr. Pastor; er det virkelig Dem?“
sagde han; „ak ja, ak ja, saadan kan det gaa! Vi lærde Mænd,
som grubler og gransker over vore Bøger, vi kan vel have
behov, at nogen tager sig jævnt ag fornuftigt af os; vi gaar saa -
tidt i Drømme, mens vi er vaagne, og vandrer saa tidt i Søvne,
mens vi slumrer; men kom nu, Hr. Pastor, min kære, gode Ven,
kom nu og lad mig følge Dem hjem.“
Angst og Undren lød igennem Præstens Ord, da han raad-
vildt spurgte den gamle Læge: „Hvor vidste du, at jeg stod
her? .
„Ja, for at sige det rent ud, kære Hr. Pastor, saa vidste jeg
det slet ikke,“ svarede han. „Jeg har tilbragt Størstedelen af
Natten ved Hans Højvelbaarenhed, Guvernør Winthrops
Dødsleje og efter fattig Evne søgt at skaffe ham Lindring. Og da han
saligt var vandret heden til en bedre Verden, begav jeg mig
hjemad. Da saa“ jeg undervejs dette sælsomme Lys straale paa
Himlen. Men jeg beder Dem, kære Hr. Pastor, følg nu endelig
med mig, ellers vil De næppe være i Stand til at holde
Gudstjenesten i Morgen, Søndag. Ak ja, ak ja, dér ser man nu,
hvordan den megen Studeren ogsaa kan blive til for meget af det
gode, — éns Hoved taaler det ikke, Hr. Pastor. De skulde
studere lidt mindre, kære, og tage Dem lidt Adspredelse, ellers gaar
det virkelig saadan, at De aldrig bliver af med disse
Natteanfald.“
„Ja, jeg gaar hjem med Dem,“ sagde Pastor Dimmesdale.
Som forstenet i sin haabløse Fortvivlelse, fuldstændig
kraftesløs og viljeløs, ligesom den, der vaagner op af en frygtelig Drøm,
overgav han sig til Lægen, der førte ham bort med sig.
Men Dagen efter prædikede han ved Søndagsgudstjenesten;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
