Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
kunde Grunden til hans Undergang ikke alene være dén. En
endnu mere frygtelig Giftbrodd maatte være boret dybt ind i
hans Hjerte, og det var gjort med den Mands Haand, der gav sig
ud for at ville give Lindring. En hemmelig Fjende havde stadig
staaet ved Præstens Side og havde under Venskabs Maske
benyttet enhver Lejlighed til systematisk at ødelægge de fine Fjedre
i hans Natur; hans Sjæl var som et herligt Strengeinstrument;
men den falske Ven, der var hans Dødsfjende, havde alt faaet
Streng efter Streng til at skurre dybt og vilde sikkert, — om
han ikke blev standset af en Haand, der var stærkere end hans,
— til sidst faa dem alle til at briste i én eneste hjerteskærende
Mislyd. Ester kunde ikke undlade at spørge sig selv, om hun
ikke havde vist Mangel paa Ærlighed og Mod, idet hun havde
tiet stille til, at Præsten blev draget ind i et Forhold, som kun
kunde bringe ham meget ondt og næppe noget som helst godt.
Hendes eneste Undskyldning var denne, at det ikke havde været
hende muligt at finde noget Middel til at frelse ham fra en endnu
større Fornedrelse end den, der havde ramt hende, uden netop
ved at samtykke i Roger Chillingworths Plan om at skjule sit
Navn. Hun besluttede nu, at saa vidt som det paa nogen Maade
stod i hendes Magt, vilde hun gøre denne sin Fejl god igen. De
sidste syv tunge, men lærerige Aar havde gjort Ester stærk; hun
følte sig nu ikke saa fuldstændig ude af Stand til at tage en
Kamp op mod Roger Chillingworth, saadan som hun gjorde hin
Nat, da de to talte sammen i hendes Fangecelle. Den Gang følte
hun sig saa usselig ringe paa Grund af sin Synd, og var halvt
vanvittig over den Skændsel, som det da endnu var saa nyt for
hende at bære. Men siden, da havde hun arbejdet sig et godt
Stykke fremad og opad, medens den gamle Mand tværtimod ved
sin djævelske Hævnsyge var bleven ringere og ringere, var gaaet
tilbage og sunket dybere og dybere nedad Dag for Dag.
Saa besluttede Ester da at tale med sin tidligere Ægtefælle
og at gøre alt, hvad der stod i hendes Magt, for at frelse det
Offer, som han saa øjensynligt havde lagt sin tunge Haand paa.
Lejligheden lod ikke vente længe paa sig. En Eftermiddag, da
Ester spadserede med Beryl i Udkanten af Skoven paa et Sted,
hvor Folk fra Byen sjældent færdedes, mødte de den gamle Læge.
Han havde en Kurv i den ene Haand og en Stok i den anden og
var i Færd med at samle Rødder og Urter til at koge Medicin af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
