Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
og holder sig dets Anordninger efterrettelig. Det er, ligesom om
Tanken i sig selv er dem nok, saa at de ikke føler nogen Trang
til at virkeliggøre den eller yde Modstand imod Institutioner og
Forhold, der ganske strider imod deres Tankegang. Saaledes
syntes det ogsaa at være Tilfældet med Ester; — og dog, havde det
ikke været for lille Beryl, er det ikke usandsynligt, at Esters
senere Livsførelse vilde have kommet til at forme sig ganske
anderledes. Hun vilde maaske være blevet Stifter af en religiøs
Sekt; ja, hun vilde maaske i alt Fald paa ét af hendes Livs
Udviklingstrin have optraadt som Profetinde; og hendes Livs Ende
turde i saa Fald være bleven den: at lide Døden for sit Forsøg
paa at udbrede Lærdomme, der kunde undergrave
Puritaner-Koloniens Grundvold. Men, idet hun havde sin lille Pige, fandt
hendes sjælelige Energi noget, som hun kunde knytte sig til med
Moderhjertets hele Ømhed, saa at hun undgik at ledes ind paa
Veje, der vilde have været farlige for hende. Hendes Trang
til selvstændig Tænkning havde netop i Beryl og Beryls Forhold
et Emne at sysle med, der vel kunde lægge Beslag paa hendes
Tankestyrke. Gud havde jo betroet til hendes Varetægt dette lille
Menneskebarn, denne lille Spire, ud af hvilken der skulde
opelskes en Kvinde; men alt var imod hende; til Verden var hun
én Gang for alle kommen til at staa i et skævt Forhold, og
Barnets egen Natur rummede noget sært forkert, — noget, som
idelig bar Vidne om, at hun var født til Verden ud af et sørgeligt
disharmonisk Forhold; — hun var kommen til Verden, fordi
Elskov havde brudt Loven. Ofte i sit Hjertes Bitterhed kunde
Ester føle sig tvivlraadig om, hvorvidt det var en Lykke eller en
Ulykke, at dette lille Barn overhovedet havde set Dagens Lys.
Nej, det luerøde Bogstav havde endnu ikke udrettet, hvad det
skulde; det havde bragt megen Smerte, og øvet megen Tugt, men
det havde endnu ikke evnet at lyse i Mørket for den, der bar det.
Saa indtraf den natlige Begivenhed paa Skafottet og Mødet
med Pastor Dimmesdale paa Skændselens Sted. Dette gav Esters
Tanker et Stød i en helt ny Retning. Hun havde faaet noget nyt
at tænke paa, og der havde vist sig for hende et Maal, som det
var værd at øve alt for og ofre alt for, — om det dog saa maatte
naas! Hun havde været Vidne til Præstens frygtelige Sjælekamp
eller rettere sagt til den haabløse Elendighed, i hvilken han var
nedsunken, efter at han havde opgivet al Kamp. Hun saa’, at han
stod ved Vanvidets Grænseskel, om han ikke allerede havde
overskredet det. Og hun kunde intet Øjeblik være i Tvivl om, at
hvor meget end Samvittighedens Brodd stingede hans Hjerte,
Det flammende Bogstav. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
