Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
engang, skal det nok falde af sig selv eller blive forvandlet, saa
det faar en anden Betydning.“
„Naa, ja, ja! Saa behold det da endelig, hvis De hellere vil
det,“ svarede han. „Hvad Pynt og Stads angaar, maa man
endelig lade Kvindfolkene have Lov til at raade sig selv; og det er
jo ogsaa et fikst Broderi, det nydelige Bogstav; og det tager
sig saa storartet ud paa Deres Bryst!“
Medens han talte, iagttog Ester nøje den gamle Mand, og hun
grebes baade af Forundring og af Rædsel over den Forandring,
som i de sidste syv Aar var foregaaet med ham. Det var ikke saa
meget det, at han var blevet ældre; thi skønt dette selvfølgeligt
ogsaa var at se paa ham, bar han dog sin Alder godt nok og
syntes endnu i Besiddelse af en forbavsende Spændstighed og
Rørighed. Men, han som i tidligere Dage havde haft Udseende af en
klog, lærd Videnskabsmand, rolig og behersket i al sin Færd,
havde nu et ganske andet Præg; — der var over ham noget
skarpt, forskende, rastløst, ja, man kunde næsten kalde det vildt,
og dog paa samme Tid forsigtigt, agtpaagivende overfor sig selv.
Særlig i hans Blik var dette Præg i en uhyggelig Grad kendeligt.
Men man kunde se, at han forsætlig dulgte, eller rettere sagt
prøvede paa at dølge, dette sit egentlige Ansigtsudtryk. Det
lykkedes ham kun daarligt; thi det Smil, som han til dette Formaal
søgte at bære til Skue, gjorde et uægte, kunstlet Indtryk, — det
saa at sige flakkede omkring paa hans Ansigt som en Flygtning,
der intetsteds har Ret til at føle sig hjemme, og det bevirkede
kun, at det stygge, onde Udtryk i hans Øjne des tydeligere
skinnede frem. Atter og atter fo’r der et Lynglimt frem fra den gamle
Mands Øjne, ret som et Vidnesbyrd om, at i hans Sjæl ulmede
en Ild, der ikke, trods al hans Umage kunde bevares skjult, fordi
der rasede et Stormvejr derinde, som idelig fik Flammerne til at
slaa ud; men hver Gang dette skete, prøvede han paa at lade
som ingenting og hurtigst mulig faa sit Ansigt i de vante Folder
igen.
Kort sagt — gamle Roger Chillingworth var nu et slaaende
Eksempel paa, at en Mand kan forvandle sig selv til en Djævel,
hvis han i et tilstrækkeligt langt Tidsrum vil gøre til sit
Livsmaal at øve en Djævels Gerning. Dette usalige Menneske havde
gennemgaaet en saadan Forvandling ved i syv Aar at sætte al sin
Id ind paa denne hæslige Udaad, denne den frygteligste Forbry,
delse mod en Menneskesjæl: at bore sig ind i, forske, udgranske
et Hjertes dyreste Nød, at nyde al dets Kval og at slynge Brand
paa Brand ind i det Baal, som holdt dets Pinsler ved lige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
