Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Det luerøde Bogstav flammede paa Ester Prynnes Barm.
Igen et Menneske ødet; — og hvilte ikke en stor Del af
Ansvaret derfor paa hende! |,
„Hvorfor ser du saa stift paa mig? Hvad er det, du lægger
Mærke til i mit Ansigt?“ spurgte Lægen.
„Jeg ser noget i dit Ansigt, som gør mig saa ondt, at jeg end
ikke har Taarer, som er bitre nok at græde derover,“ svarede
hun; „dog dette vil vi ikke tale om nu. Det er om ham, om hin
ulykkelige Mand, at jeg vil tale med dig.“
„Naa, og hvad er der saa med ham?“ udbrød Roger
Chillingworth ivrig, saa det kendtes, at det var et Emne, som det var en
Fryd for ham at drøfte med det eneste Menneske, til hvem han
kunde tale rent ud derom. „Ja, sandt at sige, Missis Ester, saa
træffer det sig netop saadan, at jeg lige gik og tænkte paa den
Herre. Saa, vær saa god at tale frit ud, jeg skal nok svare.“
Da sagde Ester: „For syv Aar siden, da vi sidst taltes ved,
fandt du for godt at fravriste mig et Tavshedsløfte med Hensyn
til dit og mit tidligere Forhold. Dengang var hin Mands Liv og
Ære i din Haand, saa jeg syntes ikke, at jeg turde gøre andet
end tie, saaledes som du forlangte det. Dog var det ikke uden
tunge Anelser, at jeg forpligtede mig hertil; thi jeg havde afbrudt
al Forbindelse med Menneskene og skyldte ingen noget; kun ham
alene havde jeg en Pligt overfor, og en indre Stemme sagde mig,
at jeg sveg denne Pligt, naar jeg gav det Løfte, du fordrede.
Siden da har du været den af alle, der har staaet denne Mand
nærmest. Du lever Dør om Dør med ham; du følger hvert eneste af
hans Skridt. Hvad enten han sover eller er vaagen, Nat eller
Dag, altid er du ham nær; du udspionerer hans Tanker; du graver
og borer i hans Hjerte, du har lagt din Haand tungt paa ham;
du lader ham hver Dag dø Døden, — den tunge, bitre Død. Og
dog ved han ikke, hvem du er. Dette har jeg tiet til, og jeg
frygter for, at jeg saaledes har forraadt den eneste Mand i
Verden, hvem jeg kunde og vilde være tro.“
„Du havde intet Valg, du var nødt dertil,“ svarede Roger
Chillingworth; „hvis jeg blot havde rakt en Finger ud, var den
Mand bleven styrtet fra sin Prædikestol ned i Hundehullet og
derefter rimeligvis klynget op i en Galge.“
„Det havde maaske endda været bedre saaledes,“ sagde
Ester:
„Og hvad Fortræd har jeg saa gjort ham?“ spurgte Roger
Chillingworth. ,Jeg kan da forsikre dig, Ester Prynne, at ingen
Konge, hvor rigt han saa end havde betalt derfor, kunde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
