Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
rene Papirer; af dem var der mange i de Dage, og selv om de
ikke ligefrem var Sørøverskibe, var disse Krydstogter rundt
omkring paa Havet i alt Fald ikke hæderlige og samvittighedsfulde
Foretagender. Dette Skib var nylig kommen dertil fra
Spaniolerkysten, a: Sydamerikas Nord- og Nordøst-Kyst, og vilde om tre
Dage lette Anker og sætte Kursen mod Bristol. Ester Prynnes
Gerning som barmhjertig Søster havde bragt hende i Forbindelse
med Kaptajnen og Skibsbesætningen, og hun mente derfor nok,
at hun kunde faa Kaptajnen til at tage 2 voksne og et Barn med
som Passagerer og samtidig iagttage den Forsigtighed og
Hemmelighedsfuldhed, som Forholdene krævede.
Præsten havde meget interesseret spurgt Ester om det
nøjagtige Tidspunkt for Skibets Afrejse og faaet at vide, at det
rimeligvis vilde lette Anker Fjerdedagen efter. Nu traf det sig
netop saaledes, at Præsten Tredjedagen efter Samtalen med Ester
i Skoven skulde prædike ved den Festgudstjeneste, der efter
Datidens Skik var et væsentligt Led i de aarligt tilbagevendende
Højtideligheder, som knyttede sig til den nye Guvernørs
Tiltrædelse af sit Embede. Han ansaa“ det derfor for heldigt, at Skibet
først Dagen derefter skulde afrejse; — Festprædikenen vilde
saaledes komme til at danne Afslutningen paa hans gejstlige
Embedsvirksomhed i Ny-England.
Den voldsomme Bevægelse, som Samtalen med Ester havde
sat hans Følelser i, opfyldte ham med en usædvanlig Energi
ogsaa rent legemligt, saa det var med hurtige Fjed, at han nu ilte
tilbage til Byen. Skovstien, syntes han, var nu meget mere ubanet,
mere afbrudt af naturlige Hindringer, end han huskede den fra
Udturen, og det var dog kun to Dage siden, han sidst havde
vandret ad den. Han syntes, den havde aldrig før set saa øde og
daarlig ud som nu; men nu sprang han over Mudderpølene,
borede sig igennem Underskovens sammenfiltrede Krat, klavrede op
ad Skrænter, rutschede ned i Hulvejen, — kort sagt, han
overvandt alle Vejens Besværligheder med en Utrættelighed, som
forbavsede ham selv. Han kunde næsten ikke forstaa, at det var
ham, som for to Dage siden havde slæbt sig møjsommeligt frem
ad den samme Vej og hvert Øjeblik havde maattet staa stille
for at puste. Da han kom nær til Byen, forekom det ham, at
alt det gammelkendte var kommet til at se helt anderledes ud;
det kunde vist ikke være blot en eller to eller nogle faa Dage
siden, at han sidst havde set Byen; det maatte være mange Dage
siden; — der maatte være gaaet Aar hen siden da. Ja, — dér
var jo ganske vist Gaden med Hjulsporene, — og alle Husene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
