Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
med de spidse Gavle, — de laa dér, ligesom han kunde huske
dem fra før, og der var en Vejrhane paa hver Gavlspids, — det
kunde han ogsaa huske, at der skulde være. Men alligevel, —
han kunde ikke frigøre sig fra et ubestemt Indtryk af, at der
maatte være foregaaet en Forandring. Og det samme var
Tilfældet med Hensyn til alle de Mennesker, han mødte. Det var
paa én Maade de gamle, kendte Ansigter; det var de samme
Skikkelser, som han hidtil havde set i den lille By. De saa“ ikke
ud til at være hverken ældre eller yngre. De gamles Skæg var
ikke blevet hvidere, og det lille Barn, som i Gaar kun kunde
kravle omkring, var i Dag ikke naaet til at kunne gaa. Han kunde
ikke rigtig klargøre for sig selv, hvori Forskellen bestod imellem
de Mennesker, han saa nylig havde sagt Farvel til, da han tog
ud i Skoven, og dem, han nu saa’. Men han havde en uafviselig
Fornemmelse af, at forandrede, det var de blevne.
Allermærkeligst ytrede det sig dog, da han kom forbi sin gamle Kirke.
Bygningen saa’ ham saa gammelkendt ud og havde alligevel faaet
et ganske anderledes Udseende, saa at han ikke rigtig vidste,
hvad han skulde tro — enten, at den Kirke, han hidtil havde
kendt, var én, han kun havde set i Drømme, eller, at han drømte
nu, mens han troede, at han stod og saa’ paa den.
Sagen var naturligvis denne, at vel var der foregaaet en
pludselig og meget væsentlig Forandring, — men ikke med
Omverdenen. Derimod med den unge Præsts hele indre
Personlighed, hans Tanker, hans Følelser, — hans Vurdering af alt og
alle.. Han havde paa denne ene Dag gennemlevet saa meget
betydningsfuldt, at han saa at sige var bleven en anden Mand; og
dette havde den samme Virkning med Hensyn til hans
Opfattelse af de gamle, tilvante Omgivelser, — som om han var vendt
tilbage til Byen efter at have været fraværende i mange Aar.
Det var den samme By som før; men det var ikke den samme
Præst.
En sjælelig Omvæltning af en saa pludselig og altomfattende
Beskaffenhed maatte ogsaa hos et sjælesygt Menneske som den
ulykkelige Præst fremkalde et Virvar, et Vilderede, en
Absurditetens Hvirvelvind, i hvilken godt og ondt i én meningsløs
Sammenblanding fo’r rundt i Ringdans i hans arme, forvirrede
Hjerte. Han syntes, at han var ligefrem nødt til at gøre et
eller andet sært, fuldstændig vildt, ondt, ugudeligt, — og han
havde en klar Følelse af, at det paa samme Tid vilde være
forsætligt og ganske ufrivilligt. Man kan kalde det meningsløst,
ufatteligt, — ja, men det er en Kendsgerning, at en saadan Hvir-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
