Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vestligt fra hinanden beliggende Punkter, og da disse ere utallige, kan man
sige, at Middagsfladerne paa Jordkloden ogsaa ere det.
For nu ved geografiske Bestemmelser i Henseende til Stedernes østlige og
vestlige Beliggenhed, at have et fast Udgangspunkt, vælger man en af disse
Middagsflader som den første, det vil sige, som den, hvorfra man regner alle
de øvrige. Steder øst- og vestfor denne antagne første Meridian have altsaa
østlig eller vestlig Længde.
Og efter den før givne Forklaring er det ogsaa let at indse, at Afstanden
mellem to Middagsflader, naar man vil udmaale den i Fod, Alen eller Mile,
bliver forskjellig, eftersom den udmaales nærmere eller fjernere fra Nordpolen
eller Sydpolen, hvor al Længdeforskjel er ophørt, idet her alle Meridianer
støde sammen i et Punkt; medens den største Afstand i saadanne Maal bliver
under Jevndøgnskredsen (Æquator), der er ligelangt fjernet fra begge Poler,
deler Himmelen og Jorden i to lige store Dele, nemlig den nordlige og den
sydlige Halvkugle, og hvor Solen staar i Jevndøgnsøieblikket, der indtræffer i
Marts og September.
Et Exempel vil bedst oplyse det Anførte. Frederiksværn ligger meget
nær i samme Middagsflade som Livorno i Italien og Stavanger i samme
Middagsflade som Stæderne Toulon og Brignoles i Frankrig; men Afstanden
mellem Frederiksværn og Stavanger udgjør kun 34, medens den mellem
Livorno og Brignoles er 45 geografiske Mile[1]. De nævnte norske, ligesom
de sydlige Stæder have indbyrdes omtrent samme Beliggenhed fra
Jevndøgnskredsen (geografisk Brede). Naar man altsaa nævner Længdeforskjel af
Stederne, da mener man ikke Afstanden udmaalt i Mile, men den
Vinkel, som Stedernes Middagsflader danne ved Nord- eller Sydpolen, udtrykt i
Grader, Minuter og Sekunder. Æquator er den største Kreds paa Jorden;
den inddeles i 360 Dele eller Grader, hver Grad i 60 Minuter og hvert
Minut i 60 Sekunder; da nu hver Grad netop indeholder 15 Mile, bliver
altsaa Jordens Omkreds under Æquator 5400 Mile. En Længdegrad er
altsaa størst under Æquator og aftager mod Polerne, hvor den bliver Nul.
Det vilde være til nogen Lettelse ved Længdebestemmelser, om den
antagne første Meridian var den samme for alle Lande; men dette er ikke
Tilfældet. Den almindeligst antagne er Ferros Meridian, og denne benyttes for
det Meste ved norske Karter. Ferro er en af de kanariske Øer ved Afrikas
Nordvestkyst; dog falder den første Meridian ikke over selve Øen, men noget
østfor den i Havet. Dette kan imidlertid være ligegyldigt, da Ferros
Middagsflade er bestemt at drages netop 20 Grader vestfor Parises.
Da denne første Meridian falder sydvestfor Spanien, ville alle Steder i
Europa undtagen Island have østlig Længde fra Ferro. Meridianen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
